Aktionærlån og private udgifter i ApS

Aktionærlån Danmark: Denne guide forklarer, hvorfor private udgifter, firmakort og aktionærlån i et ejerledet dansk ApS kan ende som løn, udbytte eller skattepligtige hævninger.

Sidst opdateret: maj 2026

Aktionærlån Danmark er et praktisk vigtigt emne for ApS-ejere. Et firmakort er praktisk, men det er også en af de nemmeste måder, hvorpå et ejerledet ApS utilsigtet kan skabe skattemæssige problemer.

For eksempel ser situationen ofte harmløs ud i begyndelsen: ejeren betaler et privat køb med firmakortet ved en fejl, overfører penge fra selskabets konto til sin private konto eller lader selskabet betale en udgift med tanken om, at “vi retter det bare senere i bogføringen”.

Aktionærlån Danmark: kort fortalt

I et lille selskab, især når ejeren også er direktør og eneste kapitalejer, kan forskellen mellem “mine penge” og “selskabets penge” føles formel. Efter danske skatte- og selskabsretlige regler er forskellen dog meget reel.

Derfor er et ApS en selvstændig juridisk enhed. Selv hvis du ejer 100% af selskabet, er selskabets penge ikke automatisk dine private penge. Hvis selskabet betaler private udgifter, overfører penge til dig eller bogfører private hævninger på mellemregningen, er problemet ikke kun bogføring. Skattestyrelsen kan i nogle tilfælde se beløbet som løn, udbytte, maskeret udlodning eller et skattepligtigt aktionærlån.

Hovedprincippet er enkelt:

Det bliver ikke nødvendigvis et lån skattemæssigt, bare fordi man kalder det et lån.

Denne guide om aktionærlån Danmark forklarer, hvordan private udgifter, firmakort, ejerhævninger og aktionærlån kan skabe skattemæssig risiko i Danmark. Samtidig viser den, hvordan en mere ren og sikker opsætning kan se ud i praksis.

Hvorfor aktionærlån Danmark er særligt vigtigt nu

Aktionærlån Danmark er særligt relevant nu, fordi Danmark ændrede de selskabsretlige regler om kapitalejerlån fra 1. januar 2025.

Hvad ændrede sig i 2025?

Historisk indeholdt selskabsloven §§ 210–212 særlige selskabsretlige regler om kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsen oplyser, at disse bestemmelser ophørte fra 1. januar 2025. Kapitalejerlån skal derfor ikke længere opfylde de tidligere særlige betingelser i § 210, stk. 2.

Alligevel betyder det ikke, at ejere af ApS’er frit kan bruge selskabets penge privat uden konsekvenser.

Skattereglerne for aktionærlån Danmark gælder stadig

Erhvervsstyrelsen oplyser også, at ledelsen fortsat skal sikre, at et kapitalejerlån er forsvarligt efter selskabslovens §§ 115–118, og at dispositioner er lovlige efter § 127. Ophævelsen af de selskabsretlige regler ændrede heller ikke de skattemæssige regler.

For mange ejerledede selskaber er den farlige misforståelse derfor:

“Hvis aktionærlån ikke længere er ulovlige på samme selskabsretlige måde, må de være uproblematiske nu.”

Det er ikke korrekt.

Samtidig kan en transaktion være mindre problematisk efter de tidligere selskabsretlige lånebestemmelser og stadig være skattepligtig efter danske skatteregler. Den skattemæssige behandling kan stadig afhænge af ligningslovens § 16 E, lønregler, udbytteregler og reglerne om maskeret udlodning.

Med andre ord: det selskabsretlige landskab ændrede sig, men den skattemæssige risiko består.

Aktionærlån Danmark: selskabets penge og private penge

I en enkeltmandsvirksomhed er virksomheden og ejeren ikke adskilt på samme måde som i et ApS. I et ApS er selskabet en selvstændig juridisk enhed.

Derfor bør penge kun flyttes fra selskabet til ejeren gennem en klar og dokumenteret vej.

For eksempel er de rene veje typisk disse:

1. Løn

Hvis ejeren arbejder for selskabet, kan selskabet udbetale løn. Men behandl løn som reel løn: registrér lønnen, lav lønseddel, indehold A-skat og AM-bidrag, indberet via eIndkomst og betal de indeholdte skatter.

En senere lønbetegnelse gør ikke en privat overførsel til løn.

2. Udbytte

Selskabet kan udlodde udbytte, når selskabet har opfyldt de selskabsretlige betingelser. Det kræver normalt frie reserver, en korrekt beslutning, dokumentation og korrekt håndtering af udbytteskat.

Udbytte er ikke bare “de penge, der står på bankkontoen”.

3. Refusion af selskabets udgifter

Hvis ejeren privat har betalt en reel selskabsudgift, kan selskabet refundere beløbet til ejeren. Men udgiften skal tilhøre selskabet, og dokumentationen skal være tydelig: faktura, kvittering, forretningsmæssigt formål og tilknytning til selskabets aktivitet.

4. Almindelige kommercielle transaktioner

Selskabet kan købe varer eller ydelser fra ejeren eller sælge aktiver til ejeren, men brug markedsvilkår og dokumentér transaktionen korrekt.

Hvis en betaling ikke tydeligt passer ind i en af disse kategorier, så vurder den, før pengene flyttes.

Aktionærlån Danmark og private udgifter betalt af selskabet

Først handler problemet ikke kun om valg af bogføringskonto, når selskabet betaler en privat udgift.

Den rejser et mere grundlæggende spørgsmål: hvorfor betalte selskabet overhovedet udgiften?

Desuden forklarer Skattestyrelsens juridiske vejledning om udgifter, der er selskabet uvedkommende, at der ved vurderingen af maskeret udbytte konkret skal ses på to spørgsmål:

• Gavner udgiften aktionæren personligt?
• Er udgiften en driftsomkostning for selskabet?

Derfor kan skattemyndighederne behandle udgiften som maskeret udbytte eller maskeret udlodning, hvis den gavner aktionæren personligt og ikke er en driftsomkostning for selskabet.

Derfor bør analysen ikke starte med spørgsmålet: “Hvilken bogføringskonto skal vi bruge?”

Den bør starte med: er dette reelt en selskabsudgift?

Typiske private eller risikofyldte udgifter

Følgende udgifter skaber ofte problemer:

• dagligvarer og private husholdningsudgifter
• privat tøj, der ikke er nødvendigt for arbejdet
• familierejser eller ferieudgifter
• private restaurantbesøg
• privat husleje eller boligudgifter
• personlige abonnementer
• elektronik, der hovedsageligt bruges privat
• udgifter vedrørende ejerens ægtefælle, børn eller andre familiemedlemmer
• private sundheds-, fitness- eller livsstilsudgifter
• gaver uden forbindelse til selskabets forretning

Udgifter, der kan høre til selskabet

Derimod kan andre udgifter høre til selskabet, hvis dokumentationen er i orden:

• forretningsrejser med et klart forretningsmæssigt formål
• hoteludgifter i forbindelse med en forretningsrejse
• kundemødeudgifter, hvis formål og deltagere er dokumenteret
• softwareabonnementer, der bruges af selskabet
• kontorartikler
• udstyr, der bruges i virksomheden
• refusion af udgifter, som ejeren privat har betalt på vegne af selskabet

De svære tilfælde er de blandede udgifter: telefon, internet, hjemmekontorudstyr, bærbare computere, bil, måltider og rejser. Det er netop de kategorier, hvor ejeren bør spørge, før firmakortet bruges.

Aktionærlån Danmark og firmakort: hvor det ofte går galt

Brug som udgangspunkt kun firmakortet til selskabets udgifter.

I praksis opstår problemerne, fordi firmakort gør det meget nemt at udviske grænsen mellem private og erhvervsmæssige betalinger.

Typiske firmakort-fejl

For eksempel er typiske problemer:

• ejeren bruger firmakortet, fordi det lige er det kort, der er ved hånden
• private kort og firmakort ligner hinanden i Apple Pay eller Google Pay
• ejeren betaler blandede udgifter samlet og forsøger at opdele dem senere
• kvitteringer mangler
• det forretningsmæssige formål er ikke skrevet ned
• bogholderen ser først transaktionen måneder senere
• nogen bogfører private udgifter på mellemregningen uden nærmere vurdering

Hvis en privat transaktion bogføres på ejerens mellemregning, kan det hjælpe bogføringen med at vise, at ejeren skylder selskabet penge. Alligevel løser det ikke automatisk det skattemæssige spørgsmål.

Desuden kan de skattemæssige konsekvenser opstå, selvom bogføringen viser beløbet som et tilgodehavende hos ejeren, hvis transaktionen er omfattet af reglerne om aktionærlån.

Aktionærlån Danmark efter skatteretten: når et lån ikke er et lån

Ved aktionærlån Danmark er den centrale skatteregel ligningslovens § 16 E.

Skattestyrelsens juridiske vejledning forklarer, at skattereglerne ser et sådant lån som en hævning uden tilbagebetalingspligt, hvis selskabet direkte eller indirekte yder lånet til en fysisk person med en bestemt tilknytning til selskabet.

Vejledningen er tydelig om virkningen: Skattestyrelsen ser ikke et lån omfattet af § 16 E som et lån skattemæssigt. I stedet ser reglerne beløbet som en værdioverførsel fra selskabet til personen. I praksis udløser det beskatning som løn eller udbytte.

Derfor er betegnelsen ikke afgørende.

Man kan kalde transaktionen:

• aktionærlån
• ejerhævning
• midlertidigt forskud
• privat brug af firmakortet
• mellemregning
• “jeg betaler det tilbage næste måned”

Men hvis de faktiske forhold falder ind under ligningslovens § 16 E, kan den skattemæssige behandling stadig være løn eller udbytte.

Aktionærlån Danmark: hvem er typisk udsat?

Reglen er især relevant for ejere med bestemmende indflydelse.

Ifølge Skattestyrelsens vejledning er en af betingelserne, at personen, der modtager lånet, og det långivende selskab har en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Forenklet sagt handler det ofte om en person, der alene, sammen med nærtstående eller gennem aftaler med andre kapitalejere har bestemmende indflydelse over selskabet.

Derfor er ejerledede ApS’er særligt udsatte.

Det klassiske risikotilfælde er den 100% ejerledede virksomhed, hvor ejeren overfører penge fra ApS’et til sig selv, bruger firmakortet privat eller lader private betalinger stå på mellemregningen.

Aktionærlån Danmark: hvorfor tilbagebetaling ikke nødvendigvis løser problemet

Her er sandsynligvis den mest misforståede del af reglerne om aktionærlån.

Mange ejere tænker, at løsningen er enkel: hvis selskabet har betalt noget privat, overfører de bare pengene tilbage. Derefter er alt i orden.

Desværre er den skattemæssige behandling ikke altid så enkel.

Tilbagebetaling fjerner ikke automatisk skatten

Skattestyrelsens vejledning angiver, at tilbagebetaling af et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke ophæver beskatningen af lånet.

Baggrunden er reglens formål: aktionærlån må ikke bruges som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Hvis beskatningen blot kunne fjernes ved tilbagebetaling, når problemet opdages, ville reglen miste en stor del af sin effekt.

Nye regler fra 2026

Der er også en nyere udvikling fra 2026. Skattestyrelsens 2026-vejledning henviser til en lovændring fra juni 2025.

Efter ændringen ser skattereglerne tilbagebetaling af et skattepligtigt aktionærlån som et lån til det modtagende selskab. Formålet er at mindske visse konsekvenser, når en ejer løbende hæver og tilbagebetaler beløb. Derfor skal ejeren kun beskattes af nye lånebeløb, i det omfang de overstiger tidligere beskattede beløb, som ejeren har tilbagebetalt.

Det betyder ikke, at aktionærlån er blevet ufarlige.

Vejledningen angiver også, at ændringen ikke påvirker reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1, som afgør, hvornår der findes et skattepligtigt aktionærlån.

Med andre ord:

Tilbagebetaling kan rydde op på bankkontoen, men det sletter ikke automatisk den skattemæssige begivenhed.

Aktionærlån Danmark og mellemregning: nyttig konto, farlig tryghed

Ejerens mellemregning er et almindeligt bogføringsværktøj. Den kan være både legitim og nyttig.

Den kan for eksempel bruges til at holde styr på:

• udgifter, ejeren privat har betalt på vegne af selskabet
• refusioner, som selskabet skylder ejeren
• små timingforskelle mellem ejeren og selskabet
• beløb, som ejeren skylder tilbage til selskabet

Alligevel opstår problemet, når mellemregningen bliver en parkeringsplads for alt, der er uklart.

Når mellemregningen bliver rodet

For eksempel indeholder en rodet mellemregning ofte:

• private udgifter betalt af selskabet
• udokumenterede hævninger
• refusioner uden kvitteringer
• lignende overførsler uden lønkørsel
• gamle saldi, der aldrig bliver udlignet
• aktionærlån blandet sammen med almindelige udgiftsrefusioner

Derfor er det risikabelt: kontoen kan se ud som en bogføringsdetalje, mens skattemyndighederne kan se en værdioverførsel til ejeren.

Gennemgå mellemregningen regelmæssigt. Ryd den ikke først op ved årsafslutningen, når ingen længere kan huske, hvad transaktionerne vedrørte.

Aktionærlån Danmark: beslut løn, udbytte eller refusion først

En ren opsætning kræver, at man beslutter, hvad en transaktion er, før pengene flyttes — ikke måneder senere.

Løn: korrekt lønkørsel

• aftal lønnen korrekt
• kør løn
• indehold A-skat og AM-bidrag
• indberet via eIndkomst
• udbetal nettolønnen til ejeren

Udbytte: formel beslutning

• kontroller de frie reserver
• følg den korrekte selskabsretlige proces
• dokumentér beslutningen
• indehold og indberet udbytteskat, hvor det er relevant

Refusion: dokumentation og bilag

• vedhæft den oprindelige kvittering eller faktura
• dokumentér det forretningsmæssige formål
• sørg for, at udgiften tilhører selskabet
• refunder ejeren tydeligt

Privat udgift: undgå firmakortet

• undgå at betale den med firmakortet
• hvis det sker ved en fejl, så kontakt bogholderen med det samme
• antag ikke, at bogføring på mellemregningen er nok

Lån eller forskud: vurder § 16 E

• vurder de skattemæssige konsekvenser før betalingen
• undersøg, om ligningslovens § 16 E finder anvendelse
• overvej, om transaktionen i stedet bør behandles som løn eller udbytte

Aktionærlån Danmark efter 2025: selskabsret og skat

Fra et selskabsretligt perspektiv er ændringen i 2025 vigtig.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at de særlige selskabsretlige regler i §§ 210–212 blev ophævet fra 1. januar 2025, og at kapitalejerlån nu kan ydes uden at følge de tidligere særlige selskabsretlige betingelser.

Ledelsesansvar består stadig

Alligevel skal ledelsen stadig sikre, at lånet er forsvarligt efter ledelsesansvarsreglerne i §§ 115–118, og at dispositionen er lovlig efter § 127.

Det betyder, at den juridiske analyse ikke bare er: “lån er nu tilladt”.

En mere præcis opsummering er:

Selskabsretten blev mindre rigid omkring de særlige regler om kapitalejerlån, men ledelsesansvar og skattemæssige konsekvenser er stadig meget relevante.

For mange små ApS-ejere vil skattereglerne være den største praktiske risiko.

Hvorfor udbyttedokumentation er vigtig

Ejere spørger nogle gange: “Kan vi ikke bare behandle det som udbytte?”

Nogle gange kan udbytte være den korrekte vej. Men udbytte er ikke bare en løs betegnelse.

Udbytte kræver en formel beslutning

Erhvervsstyrelsens vejledning om udbyttebetaling forklarer, at selskabet kun kan udbetale ordinært udbytte af frie reserver. Generalforsamlingen skal træffe beslutningen og føre den til protokol.

For ekstraordinært udbytte gælder der særskilte regler. Generalforsamlingen kan beslutte udbyttet eller bemyndige ledelsen til at beslutte det under de relevante betingelser.

Den praktiske konsekvens er vigtig:

Du kan ikke altid reparere en privat hævning efterfølgende ved at kalde den udbytte.

Der skal være frie reserver, en korrekt beslutning og korrekt skattemæssig håndtering.

Hvorfor “vi konverterer det bare til løn senere” også kan fejle

En anden almindelig tanke er at udligne ejerens gæld til selskabet ved senere at behandle beløbet som løn.

Det kan fungere i nogle situationer, men brug det ikke som en kunstig efterrationalisering uden dokumentation.

Hvis løn er den tilsigtede vej, skal du dokumentere og behandle den som løn på det relevante tidspunkt.

Vent ikke, til problemet opstår, og forsøg derefter at omskrive transaktionen.

Aktionærlån Danmark: praktiske eksempler

Eksempel 1: Ejeren betaler private dagligvarer med firmakortet

Udgiften er klart privat. Den er ikke en driftsomkostning for selskabet. Hvis nogen bogfører den som kontorartikler, personaleomkostning eller en anden selskabsudgift, er bogføringen forkert. Hvis nogen bogfører den på mellemregningen, skal det skattemæssige spørgsmål også vurderes. Den bedste løsning er at undgå situationen helt. Hvis det sker ved en fejl, så informer bogholderen hurtigt og ret fejlen korrekt.

Eksempel 2: Ejeren overfører 30.000 DKK fra ApS’et til sin private konto

Er overførslen løn, skal den køres via løn. Er den udbytte, kræver den udbyttedokumentation og korrekt skattehåndtering. Kalder nogen beløbet et lån, kan ligningslovens § 16 E finde anvendelse. Derfor bør selskabet ikke behandle overførslen som en harmløs midlertidig bevægelse uden at kontrollere konsekvenserne.

Eksempel 3: Ejeren betaler en selskabsfaktura privat og får refusion

Dette kan være helt uproblematisk, hvis fakturaen tilhører selskabet, ejeren har dokumentation, og refusionen klart knytter sig til en erhvervsmæssig udgift. Det er ikke det samme som en privat hævning.

Eksempel 4: Selskabet betaler ejerens private rejse

Hvis rejsen er privat eller familierelateret, bør selskabet ikke fradrage den som en erhvervsmæssig udgift. Afhængigt af de konkrete forhold kan skattemyndighederne se betalingen som løn, udbytte eller maskeret udlodning. Hvis rejsen har et reelt erhvervsmæssigt element, skal du dokumentere destination, forretningsmæssigt formål, datoer, deltagere og adskillelse af private elementer.

Eksempel 5: Gamle private udgifter står på mellemregningen i flere år

Det er risikabelt. En saldo, der aldrig bliver udlignet, kan vise, at selskabet har finansieret ejeren privat. Jo længere saldoen står, desto sværere bliver det at argumentere for, at transaktionerne blot var almindelige timingforskelle.

Aktionærlån Danmark: sådan ser en ren ApS-opsætning ud

Kort sagt kræver en ren opsætning ikke perfektion. Den kræver disciplin.

Adskil private betalinger og selskabets betalinger

1. Hold private kort og firmakort adskilt. Læg ikke firmakortet ved siden af dit private kort på en måde, der gør fejl sandsynlige. Hvis du bruger Apple Pay eller Google Pay, så navngiv kortene tydeligt.
2. Brug aldrig selskabets konto som privat buffer. Overfør ikke penge til dig selv “bare midlertidigt”, medmindre den skattemæssige og juridiske behandling er klar før overførslen.
3. Hold familieudgifter ude af selskabet. Udgifter til ægtefælle, børn eller private husholdningsforhold er risikofyldte, medmindre der er en klar og dokumenteret forretningsmæssig grund.

Gennemgå og dokumentér transaktioner

4. Gennemgå mellemregningen månedligt. Vent ikke til årsrapporten. Gennemgå mellemregningen regelmæssigt og udlign reelle timingforskelle hurtigt.
5. Dokumentér refusioner. Hvis selskabet refunderer dig, skal kvitteringer vedhæftes, og det forretningsmæssige formål skal forklares.
6. Spørg før usædvanlige betalinger. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt selskabet kan betale, så spørg først. Det er normalt lettere at strukturere betalingen korrekt på forhånd end at reparere den senere.

Brug den rigtige betalingsvej

7. Kør løn som løn. Hvis du har brug for regelmæssige udbetalinger fra selskabet, bør løn overvejes i stedet for ad hoc-overførsler.
8. Behandl udbytte som en formel beslutning. Brug ikke udbytte som en løs efterfølgende betegnelse. Kontroller reserver, dokumenter og skatteindeholdelse.
9. Stol ikke på “jeg betalte det tilbage”. Tilbagebetaling er relevant, men det fjerner ikke automatisk skattemæssige konsekvenser.
10. Husk årsrapporten. Ejersaldi, private udgifter og transaktioner med kapitalejere kan påvirke årsrapporten, skatteindberetningen og bogføringens troværdighed.

Aktionærlån Danmark: tjekliste før firmakort og private overførsler

Først bør du stille disse spørgsmål før transaktionen:

• Er dette reelt en selskabsudgift?
• Ville selskabet have betalt denne udgift, hvis ejeren ikke var involveret?
• Er der en kvittering eller faktura?
• Er det forretningsmæssige formål klart?
• Når pengene går til ejeren, er det så løn, udbytte, refusion eller noget andet?
• Ved løn: bliver der så kørt løn?
• Ved udbytte: er der frie reserver og korrekt dokumentation?
• Ved refusion: har ejeren så betalt en reel selskabsudgift privat?
• Ved lån eller midlertidigt forskud: er ligningslovens § 16 E vurderet?
• Kan transaktionen ligne privat forbrug finansieret af selskabet?

Hvis svaret er uklart, bør betalingen ikke gennemføres, før den er vurderet.

Aktionærlån Danmark: hvordan Andreas Regnskab kan hjælpe

Hos Andreas Regnskab ser vi ofte ejerledede selskaber, hvor den underliggende forretning fungerer fint. Samtidig er mellemregningen, firmakortet eller adskillelsen mellem privat og selskab blevet rodet.

Vi kan hjælpe med:

• gennemgang af ejerens mellemregning
• identifikation af private udgifter betalt af selskabet
• adskillelse af refusion, løn, udbytte og aktionærlån
• vurdering af, om løn- eller udbyttebehandling er nødvendig
• forbedring af rutiner omkring firmakort
• renere dokumentation til årsafslutning og årsrapport
• forklaring af, hvad ApS’et kan og ikke kan betale

Målet er ikke at gøre hverdagen i virksomheden besværlig. I stedet er målet at undgå dyre korrektioner, skatteoverraskelser og uklare saldi i årsrapporten.

Konklusion om aktionærlån Danmark

For en ApS-ejer kan selskabet føles personligt. Alligevel er selskabets penge juridisk og skattemæssigt ikke ejerens private pung.

Når selskabet betaler en privat udgift, handler det ikke bare om en lille bogføringsfejl. En overførsel til ejeren er heller ikke automatisk harmløs. Desuden er en saldo på mellemregningen ikke altid nok til at undgå skattemæssige konsekvenser. Tilbagebetaling sletter heller ikke nødvendigvis problemet.

Derfor er den sikreste tilgang at beslutte transaktionens karakter, før pengene flyttes:

• løn skal behandles som løn
• udbytte skal dokumenteres som udbytte
• understøt refusion med erhvervsmæssige bilag
• private udgifter skal forblive private
• aktionærlån bør vurderes, før de opstår

Denne artikel giver kun generel information. Betragt den ikke som juridisk eller skattemæssig rådgivning. Den korrekte behandling afhænger af de konkrete forhold i den enkelte sag. Hvis din situation er kompleks eller beløbsmæssigt væsentlig, bør du søge professionel rådgivning, før du træffer beslutninger.

Kilder og videre læsning om aktionærlån Danmark

Skattestyrelsen om aktionærlån Danmark

Aktionærlån: Skattestyrelsen – Den juridiske vejledning 2026-1, C.B.3.5.3.3
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1946441

Udgifter, der er selskabet uvedkommende: Skattestyrelsen – Den juridiske vejledning 2026-1, C.B.3.5.2.1
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1946437

Ligningslovens § 16 E – aktionærlån – overførsel af fordring som løn: Skattestyrelsen – SKM2022.376.BR
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2351148

Erhvervsstyrelsen om kapitalejerlån

Ophævelse af selskabslovens regler angående kapitalejerlån og underretningspligten efter hvidvaskloven: Erhvervsstyrelsen
https://erhvervsstyrelsen.dk/ophaevelse-af-selskabslovens-regler-angaaende-kapitalejerlaan-og-underretningspligten-efter

Udbyttebetaling i andre værdier end kontanter: Erhvervsstyrelsen
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-udbyttebetaling-i-andre-vaerdier-end-kontanter

Ofte stillede spørgsmål om aktionærlån Danmark