E-fakturering i Danmark kan fra 2027 blive standardopsætningen for modtagelse hos mange virksomheder, der bruger registrerede digitale standardbogføringssystemer, medmindre de aktivt fravælger det.
Senest opdateret: august 2026
En leverandørfaktura kan nå en dansk virksomhed på flere måder. Den kan komme som PDF via e-mail, gennem en leverandørportal, via et udgiftshåndteringsværktøj eller som en struktureret e-faktura, som et bogføringssystem kan behandle elektronisk.
E-fakturering i Danmark kan blive langt mere udbredt med et forslag, som Erhvervsstyrelsen har sendt i offentlig høring. Høringsfristen er 17. august 2026. Ifølge forslaget skal udbydere af registrerede digitale standardbogføringssystemer registrere slutkunder til modtagelse af e-fakturaer via Nemhandel, medmindre virksomheden aktivt fravælger det. Erhvervsstyrelsen foreslår 1. januar 2027 som den primære ikrafttrædelsesdato.
Forslaget er stadig i høring. Virksomheder har ikke en ny juridisk handlingsfrist i dag, og de endelige regler kan ændre sig før vedtagelsen.
Hvad tæller som e-fakturering i Danmark?
En e-faktura er en struktureret elektronisk faktura eller kreditnota, som et regnskabs- eller bogføringssystem kan behandle automatisk og elektronisk.
En PDF sendt via e-mail opfylder ikke den definition. PDF-filer, billedfiler og lignende formater kræver stadig et ekstra aflæsnings- eller datafangsttrin, før systemet kan behandle oplysningerne som strukturerede regnskabsdata.
Danmarks Nemhandel-infrastruktur understøtter strukturerede forretningsdokumenter gennem standarder som OIOUBL og Peppol BIS. Nemhandel kombinerer fælles dokumentstandarder, et modtagerregister og et transportlag til udveksling af forretningsdokumenter mellem systemer.
Denne forskel er vigtig, fordi forslaget handler om struktureret e-fakturering og registrering i Nemhandel. Det ændrer ikke blot måden, virksomheder sender PDF-fakturaer på.
Hvad er de nuværende regler?
Registrerede digitale standardbogføringssystemer skal allerede understøtte e-fakturering. Efter den nuværende ordning, som Erhvervsstyrelsen beskriver, oplyser systemudbyderen slutkunderne om, at de kan registrere sig til e-fakturering i Nemhandel. Udbyderen gennemfører registreringen, når kunden vælger den mulighed.
Den tekniske mulighed findes derfor allerede i registrerede systemer. I dag afhænger processen af et aktivt valg fra virksomheden.
Forslaget vil vende dette standardvalg om.
Hvad vil ændre sig for e-fakturering i Danmark?
De foreslåede regler vil kræve, at udbyderen af et registreret digitalt standardbogføringssystem registrerer sine slutkunder til modtagelse af e-fakturaer, medmindre den enkelte virksomhed fravælger det.
For eksisterende slutkunder, som ikke allerede er registreret, skal udbyderen sende direkte information om den kommende registrering senest 30. november 2026. Virksomhederne får derefter fire uger til at fravælge registreringen. Udbyderen skal registrere de eksisterende slutkunder, som ikke fravælger, senest 1. januar 2027.
Når systemudbyderen opretter nye slutkunder efter informationsfasen, vil de modtage tilsvarende information og få fire uger til at afvise registreringen.
Virksomheden kan fortsat ændre registreringen. Den kan senere bede systemudbyderen om at afregistrere den, mens en virksomhed, der tidligere har fravalgt registrering, kan vælge at registrere sig senere.
Forslaget ændrer derfor standardprocessen for registrering uden at gøre registreringen uigenkaldelig.
E-fakturaer kan blive den første valgmulighed i dit system
En anden foreslået ændring handler om udgående fakturaer.
Når en virksomhed opretter en faktura, skal bogføringssystemet automatisk kontrollere, om modtageren findes i Nemhandelsregistret. Hvis modtageren er registreret, skal systemet vise e-fakturering som den første afsendelsesmulighed.
Forslaget kræver ikke, at afsenderen vælger e-fakturering i alle sådanne tilfælde. Erhvervsstyrelsens læsevejledning siger udtrykkeligt, at slutkunden stadig kan vælge en anden afsendelsesmetode.
Det er stadig en mærkbar ændring i brugeradfærden. En virksomhed, der i dag sender de fleste fakturaer som PDF-filer, kan begynde at se e-fakturering som standardmuligheden, når kunden kan modtage e-fakturaer.
Hvem er faktisk omfattet?
Når det gælder e-fakturering i Danmark, retter de foreslåede ændringer sig mod udbydere af registrerede digitale standardbogføringssystemer og de slutkunder, hvis bogføring foregår i disse systemer.
Udkastet tager også højde for outsourcet bogføring. Den bogføringspligtige virksomhed er fortsat slutkunden, mens systemudbyderens direkte kunde kan være et bogholderfirma, der arbejder på vegne af flere slutkunder. De enkelte brugere kan være medarbejdere i virksomheden selv eller personer hos en ekstern bogføringsudbyder.
Denne forskel er vigtig for virksomheder, der outsourcer bogføringen. Din bogholder kan arbejde i systemet, mens din virksomhed fortsat er slutkunden, og det er virksomhedens opsætning for fakturarouting, der er afgørende.
Virksomheder, der bruger specialudviklede eller ikke-registrerede bogføringssystemer, arbejder under et andet regelsæt. Dette forslag retter sig specifikt mod registrerede digitale standardbogføringssystemer.
Forstå, hvad modtagelse via Nemhandel betyder før registrering
Efter de foreslåede regler skal systemudbyderen forklare flere konsekvenser, før udbyderen registrerer en slutkunde.
En modtager i den fælles digitale infrastruktur kan ikke afvise en e-faktura alene, fordi den kommer i elektronisk format. Modtageren kan heller ikke stille en afsender ringere alene, fordi afsenderen bruger dette format. Slutkunden bevarer retten til senere at anmode om afregistrering.
For ledelsen bliver registrering derfor mere end en teknisk systemindstilling. Når virksomheden fremgår af Nemhandel, kan leverandører se, at den accepterer strukturerede e-fakturaer gennem det relevante endpoint.
Derfor er det værd at gennemgå ansvaret for fakturaer og routingen, før mængden stiger.
Praktisk spørgsmål 1: Hvem overvåger indgående e-fakturaer?
Mange virksomheder bruger i dag en enkel, uformel kontrol. Leverandørfakturaer kommer ind i en fælles mailboks, en medarbejder genkender leverandøren, nogen godkender fakturaen, og dokumentet når frem til bogføringen.
Når e-fakturering i Danmark bliver mere udbredt, kan strukturerede fakturaer fjerne dele af denne manuelle proces. Det forbedrer normalt effektiviteten, men kan også skabe et hul i overblikket, hvis virksomheden forventer, at alle leverandørfakturaer fortsat dukker op i den samme mailboks.
En praktisk proces bør besvare nogle grundlæggende spørgsmål:
- Hvem kontrollerer nyligt modtagne e-fakturaer?
- Hvor placerer bogføringssystemet dem, før bogføringen begynder?
- Hvem følger op på afviste, bestridte eller ufuldstændige fakturaer?
- Modtager ledelsen en godkendelsesanmodning, før fakturaen går videre?
- Hvem overtager processen under ferie eller medarbejderfravær?
Forslaget fastlægger ikke jeres interne godkendelsesworkflow. Spørgsmålene handler om interne kontroller, som bliver vigtigere, efterhånden som fakturamodtagelsen i højere grad sker direkte i systemerne.
Praktisk spørgsmål 2: Undgå dubletter mellem PDF og e-faktura
En overgangsperiode kan skabe parallelle fakturakanaler.
En leverandør kan sende en e-faktura efter at have fundet din virksomhed i Nemhandel og stadig sende den sædvanlige PDF via e-mail. En anden leverandør kan skifte format uden at fortælle det til den person, der normalt godkender fakturaer.
Hvis begge dokumenter går ind i bogføringsprocessen hver for sig, kan den samme leverandørfaktura optræde to gange.
En stærk kontrol mod dubletter bør derfor bruge mere end modtagelseskanalen. Leverandøridentitet, fakturanummer, fakturadato og beløb giver nyttige matchpunkter. Betalingskontrollen bør også forhindre en dobbeltbetaling, hvis to versioner af samme faktura når forskellige dele af workflowet.
Dette er en operationel anbefaling og ikke et nyt krav i den foreslåede regulering. Det er stadig et af de vigtigste praktiske spørgsmål for virksomheder, der bruger flere kanaler til fakturamodtagelse.
Praktisk spørgsmål 3: Tjek, hvor din Nemhandel-registrering peger hen
En virksomhed kan registrere sig i Nemhandel med forskellige endpoint-identifikatorer.
Erhvervsstyrelsens læsevejledning siger, at CVR-nummeret som udgangspunkt bør være startpunktet, når en virksomhed vil modtage e-fakturaer i ét system. Et P-nummer kan understøtte routing efter produktionsenhed. GLN/EAN-numre kan give mere aktiv kontrol over fakturamodtagelsen, mens andre endpoint-typer kan være relevante i særlige tilfælde.
Eksisterende registreringer kræver særlig opmærksomhed. Hvis en slutkunde allerede modtager e-fakturaer gennem et andet system, behøver den nye systemudbyder ikke automatisk at flytte registreringen. Udbyderen kan i stedet oplyse kunden om, at kunden kan omdirigere e-fakturaerne til det nye system.
En virksomhed, der har skiftet bogføringssystem, brugt en separat fakturaplatform eller arbejdet med flere bogføringsudbydere, bør derfor stille et praktisk spørgsmål: Hvor ender e-fakturaerne faktisk i dag?
Det offentlige Nemhandelsregister giver mulighed for opslag af registrerede modtagere og understøttede profiler. Virksomheder med mere komplekse opsætninger bør kontrollere dette, før de antager, at en ny registrering i et bogføringssystem automatisk erstatter en gammel rute.
Praktisk spørgsmål 4: Koncerner kræver gennemtænkt routing
Routing bliver særligt vigtig, når en koncern har flere juridiske enheder, produktionsenheder eller fakturadestinationer.
En faktura skal nå den rigtige virksomhed. En leverandør, der vælger det forkerte CVR-nummer, kan skabe et bogførings- og godkendelsesproblem, selv når den tekniske levering lykkes.
Det samme problem kan opstå, når en modtager har flere GLN/EAN-endpoints. Erhvervsstyrelsens implementeringsvejledning siger, at bogføringssystemet ikke behøver at identificere det korrekte endpoint automatisk, når der findes flere. Afsenderen kan stadig være nødt til at aftale det korrekte endpoint med modtageren.
Voksende virksomheder bør derfor dokumentere, hvilken enhed og hvilket endpoint leverandørerne skal bruge. En kort intern routingtabel kan forhindre, at fakturaer havner i den forkerte virksomhed eller afdeling.
Praktisk spørgsmål 5: Godkendelses- og betalingsbeføjelser er stadig vigtige
Strukturerede fakturadata kan gøre bogføringen hurtigere, fordi systemet modtager oplysningerne i et maskinlæsbart format.
Den effektivitet må ikke fjerne det forretningsmæssige godkendelsestrin. Virksomheden skal stadig bekræfte, at den har bestilt varerne eller ydelserne, at beløbet er korrekt, at leverandøren er legitim, at fakturaen tilhører den rigtige juridiske enhed, og om virksomheden skal frigive betalingen.
For mange SMV’er adskiller et fornuftigt workflow fakturamodtagelse, bogføringskontrol, forretningsmæssig godkendelse og betalingsgodkendelse. Den konkrete model afhænger af virksomhedens størrelse og risiko, men ansvaret bør være tydeligt.
E-fakturering ændrer, hvordan oplysninger kommer ind i systemet. Ledelsen skal stadig designe en fornuftig intern proces omkring oplysningerne.
For et bredere overblik over, hvorfor løbende kontroller er vigtige, kan du læse vores guide om bogføring i Danmark og hvordan du undgår dyr årsoprydning.
Forslaget indeholder også nye sikkerhedsforanstaltninger
Høringspakken handler om mere end e-fakturering.
Erhvervsstyrelsen foreslår også stærkere identitetskontrol for kunder, slutkunder og individuelle brugere af registrerede bogføringssystemer. Udbyderen vil som udgangspunkt bruge MitID til danske brugere og egnede alternative identitetsmetoder til udenlandske brugere.
Sammen med e-fakturering i Danmark vil forslaget styrke kontrollen med virksomhedens stamdata. Bogføringssystemerne skal hente centrale oplysninger som virksomhedsnavn, adresse og CVR-nummer fra CVR og låse disse felter. En bruger, der ændrer supplerende stamdata, herunder betalingsoplysninger og GLN/EAN-data, skal bekræfte sin identitet igen.
Tiltagene skal styrke sporbarheden og reducere risikoen for uautoriserede ændringer. De kan også ændre, hvem der kan oprette brugere eller opdatere følsomme virksomhedsoplysninger i bogføringssystemet.
Praktisk tjekliste til forberedelse
- Tjek, om din virksomhed allerede fremgår af Nemhandelsregistret, og identificér det nuværende endpoint.
- Kortlæg alle kanaler, hvor leverandørfakturaer kommer ind, herunder e-mail, portaler, udgiftsværktøjer og e-fakturering.
- Aftal, hvem der har ansvaret for køen med indgående fakturaer, og hvem der fungerer som backup ved fravær.
- Definér, hvordan virksomheden opdager dubletter på tværs af PDF-kanaler og strukturerede e-fakturaer.
- Kontrollér, at leverandørerne bruger det korrekte CVR-nummer, P-nummer eller GLN/EAN-endpoint, når jeres opsætning kræver specifik routing.
- Gennemgå brugeradgange, og identificér, hvem der kan ændre betalingsoplysninger eller andre følsomme stamdata.
- Dokumentér godkendelsesforløbet fra fakturamodtagelse til bogføring og betaling.
- Spørg din udbyder af bogføringssystemet, hvordan den planlægger at implementere de endelige krav til e-fakturering i Danmark, når høringen er afsluttet.
- Undgå at ændre en velfungerende proces alene på grund af udkastet. Brug høringsperioden til at forstå den nuværende opsætning og identificere svagheder.
Skal virksomheder handle nu?
Virksomheder skal ikke foretage nye juridiske handlinger med det samme alene på grund af denne høring.
Høringen er åben til 17. august 2026, og den endelige ordlyd kan ændre sig. Det nuværende udkast peger på ikrafttrædelse fra 1. januar 2027 med tidligere informationskrav til systemudbyderne.
Et nyttigt skridt nu er at gennemgå processen. Virksomheder kan kontrollere eksisterende Nemhandel-registreringer, fakturakanaler, godkendelsesansvar og routing uden at foretage uigenkaldelige ændringer.
Det arbejde har værdi, selv hvis den endelige regulering ændrer sig. E-fakturering i Danmark findes allerede, registrerede bogføringssystemer skal allerede understøtte den, og bedre fakturarouting og dubletkontrol forbedrer bogføringen uanset det endelige resultat af høringen.
Du kan også læse vores oversigt over almindelige bogføringsfejl i Danmark for andre kontrolpunkter, som ofte fører til rettelser, der kunne være undgået.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Erhvervsstyrelsen definerer en e-faktura som en struktureret elektronisk faktura eller kreditnota, som et system kan behandle automatisk og elektronisk. En PDF- eller billedfil kvalificerer ikke alene, fordi nogen sender den digitalt.
Det nuværende forslag indeholder ikke et generelt krav. Forslaget vil i stedet gøre Nemhandel-registrering til standard for slutkunder, der bruger registrerede digitale standardbogføringssystemer, medmindre de fravælger. Når modtageren er registreret, skal bogføringssystemet vise e-fakturering som den første afsendelsesmulighed, mens afsenderen stadig kan vælge en anden metode.
Ja, ifølge forslaget. Nye og eksisterende slutkunder vil modtage information og få fire uger til at afvise registreringen. En registreret virksomhed kan også senere anmode om afregistrering.
Erhvervsstyrelsens læsevejledning siger, at den nye udbyder ikke behøver at registrere virksomheden på ny i sin egen opsætning. Virksomheden bør kontrollere, hvor det nuværende endpoint sender fakturaerne hen, og beslutte, om den vil beholde eller ændre routingen.
Nej. E-fakturering handler om struktureret udveksling og behandling af fakturadata. Godkendelses- og betalingskontroller er fortsat en del af virksomhedens interne økonomiproces.
Vil du gennemgå, hvordan fakturaer kommer ind i din bogføring?
Andreas Regnskab hjælper danske virksomheder og internationale founders med at gennemgå fakturamodtagelse, routing, dubletrisici og godkendelsesansvar, så bogføringsprocessen forbliver tydelig, efterhånden som e-fakturering i Danmark udvikler sig.
Kilder og videre læsning
- Høringsmeddelelse – Erhvervsstyrelsen
https://erhvervsstyrelsen.dk/bekendtgoerelse-med-nye-krav-til-digitale-standard-bogfoeringssystemer-er-nu-i-hoering - Officielle høringsdetaljer – Høringsportalen
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/71305 - Udkast til ændringsbekendtgørelse for registrerede digitale standardbogføringssystemer
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/b057554f-0e67-4626-81fb-580660019308/H%C3%B8ringsudkast%2C%20Bekendtg%C3%B8relse%20om%20krav%20til%20digitale%20standard%20bogf%C3%B8ringssystemer..pdf - Læsevejledning til de foreslåede ændringer – Erhvervsstyrelsen
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/b057554f-0e67-4626-81fb-580660019308/L%C3%A6sevejledning.pdf - Gældende krav, BEK nr. 97 af 26. januar 2023
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/97 - Vejledning til bogføringsloven – Erhvervsstyrelsen
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven - Vejledning til registrering i Nemhandelsregistret
https://nemhandel.dk/vejledning-nemhandelsregisteret-nhr - Fælles digital infrastruktur for Nemhandel – Erhvervsstyrelsen
https://erhvervsstyrelsen.dk/nemhandel-faelles-digital-infrastruktur
Denne artikel bygger på udkast til regler, der er offentliggjort i høring, og afspejler det forslag, der var tilgængeligt på researchtidspunktet. Den endelige regulering kan ændre sig. Artiklen giver generel information og udgør ikke juridisk rådgivning om en konkret virksomhedsopsætning.