Spring til indhold
Home » Nyheder » Feriepenge i Danmark: Guide til arbejdsgivere

Feriepenge i Danmark: Guide til arbejdsgivere

Feriepenge i Danmark skaber forpligtelser i løn, indberetning og bogføring. Udenlandske arbejdsgivere bør derfor sætte reglerne korrekt op før den første danske lønkørsel.

Senest opdateret: juli 2026

Mange udenlandske arbejdsgivere tror, at feriepenge i Danmark fungerer som almindelig betalt ferie. Medarbejderen holder fri, arbejdsgiveren fortsætter lønnen, og lønkørslen fortsætter ellers som normalt.

I Danmark kan den antagelse skabe fejl i lønnen.

Hvad udenlandske arbejdsgivere først skal forstå

Feriepenge i Danmark hører hjemme i et struktureret løn- og indberetningssystem. Reglerne påvirker, hvordan medarbejdere optjener ferie, hvordan arbejdsgiveren betaler ferie, hvordan ubrugt ferie fortsætter efter en fratrædelse, hvad medarbejderen ser på lønsedlen, og hvad virksomheden skal indberette gennem lønnen.

For danske stiftere virker dette ofte velkendt. For internationale stiftere og udenlandsk ejede danske selskaber virker systemet ofte overraskende teknisk. Virksomheden kan ikke bare aftale internt, at medarbejderen har betalt ferie. Lønopsætningen skal matche den danske feriekategori.

Denne artikel forklarer hovedprincipperne i praktiske termer.

Hvorfor feriepenge betyder noget for arbejdsgivere i Danmark

Feriepenge skaber mere end et HR-spørgsmål. Reglerne skaber også et løn- og compliance-spørgsmål.

En forkert opsætning kan føre til forkerte feriesaldi, spørgsmål fra medarbejdere, manglende beløb hos FerieKonto, forkerte oplysninger på lønsedler, afstemningsproblemer i bogføringen og fejl, når en medarbejder fratræder. Problemet viser sig ofte om sommeren, ved årets afslutning eller ved fratrædelse.

Risikoen stiger ofte, når en virksomhed ansætter sin første danske medarbejder. Mange stiftere forstår løn, A-skat og AM-bidrag, men feriepenge tilføjer et ekstra lag. Lønsystemet kan beregne meget automatisk, når arbejdsgiveren vælger den korrekte medarbejderopsætning fra starten.

I praksis skal virksomheden vide, hvilken feriemodel der gælder, før den første lønkørsel bliver lavet.

Den grundlæggende danske ferielogik

Medarbejdere i Danmark optjener som udgangspunkt ferie, mens de arbejder. Danmark bruger samtidighedsferie, hvilket betyder, at medarbejderen normalt kan holde ferie, efterhånden som ferien bliver optjent.

Feriedage og ferieår

Den almindelige optjening er 2,08 feriedage pr. måned. Over et helt ferieår giver det medarbejderen 25 feriedage eller fem ugers ferie. Ferieåret løber fra 1. september til 31. august. Ferieafholdelsesperioden løber fra 1. september til 31. december året efter, så medarbejderen har længere tid til at bruge den optjente ferie.

Denne timing betyder noget for arbejdsgivere. Feriesaldi følger ikke kalenderåret på en enkel måde. En virksomhed, der kun tjekker feriesaldi i januar, kan overse logikken i det danske ferieår.

Sommerferie og planlægning

Sommeren skaber også et praktisk pres. Medarbejdere har som udgangspunkt ret til tre sammenhængende ugers hovedferie i perioden fra 1. maj til 30. september, medmindre parterne aftaler noget andet. Derfor håndterer danske virksomheder ofte ferieplanlægning, lønjusteringer og medarbejderspørgsmål før sommeren.

Løn under ferie eller feriegodtgørelse

Dansk løn skelner mellem ferie med løn og feriegodtgørelse. I daglig tale kalder mange også feriegodtgørelse for feriepenge.

Månedslønnede medarbejdere

Månedslønnede medarbejdere har ofte ferie med løn. De får deres normale faste løn, når de holder ferie, hvis de opfylder de relevante betingelser. Derudover får de normalt et ferietillæg. Standardtillægget svarer til 1 % af lønnen i ferieåret, selv om overenskomster eller ansættelsesvilkår kan ændre den konkrete behandling.

Timelønnede medarbejdere

Timelønnede medarbejdere optjener normalt feriegodtgørelse i stedet. Arbejdsgiveren beregner typisk feriegodtgørelsen som 12,5 % af lønnen før AM-bidrag og A-skat. Når medarbejderen holder ferie, får medarbejderen feriegodtgørelse i stedet for almindelig løn for de pågældende feriedage.

Denne forskel skaber en af de mest almindelige fejl i dansk løn. Nogle arbejdsgivere behandler timelønnede, som om de blot får almindelig betalt ferie. Andre glemmer ferietillægget for månedslønnede. Begge fejl kan påvirke løn, feriesaldi og indberetning.

Timelønnede medarbejdere og feriegodtgørelse

For timelønnede medarbejdere giver feriegodtgørelse normalt den relevante model.

Medarbejderen optjener 2,08 feriedage pr. måned, men lønsystemet behandler ikke betalingen som almindelig månedsløn under ferie. Arbejdsgiveren skal beregne og indberette feriegodtgørelsen korrekt gennem lønnen. Medarbejdere kan normalt se og anmode om feriepengene digitalt via de offentlige selvbetjeningsløsninger, der hænger sammen med FerieKonto eller den relevante ferieadministrator.

Lønopsætningen skal vise beregningsgrundlaget

Fra arbejdsgiverens perspektiv skal feriegodtgørelsen være synlig og sporbar. Den bør ikke ligge som en uformel saldo i et regneark uden for lønsystemet. Lønopsætningen bør vise, hvilke lønarter der giver feriegodtgørelse, og hvilke lønarter der ikke gør.

Almindelig timeløn, faste tillæg og overarbejde kan for eksempel indgå i grundlaget for feriegodtgørelse. Andre betalinger, såsom refusion af arbejdsrelaterede udgifter, feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, følger en anden behandling.

Derfor betyder løndetaljer meget. En lille fejl i opsætningen af lønarter kan gentage sig hver måned og skabe et større saldo-problem, når sommeren nærmer sig.

Månedslønnede medarbejdere og ferietillæg

Månedslønnede medarbejdere får ofte normal løn, mens de holder ferie. Det er den model, mange udenlandske arbejdsgivere forventer.

Det danske system kræver dog stadig opmærksomhed. Medarbejderen optjener normalt feriedage løbende og får et ferietillæg. Standardtillægget svarer til 1 % af den relevante løn i ferieåret. Arbejdsgiveren kan betale det sammen med lønnen i maj og august eller i forbindelse med, at medarbejderen begynder ferien.

Det praktiske spørgsmål handler derfor ikke kun om, hvorvidt medarbejderen får løn under ferie. Arbejdsgiveren skal også vide, hvordan lønsystemet beregner ferietillægget, hvornår lønnen betaler det, og hvordan lønsedlen viser det.

Danske lønsystemer håndterer normalt dette via lønarter og medarbejderopsætning. Systemet beregner korrekt, når ansættelsestype, lønart og ferieopsætning passer med kontrakten.

FerieKonto, Feriepengeinfo og hvad medarbejderen kan se

Udenlandske arbejdsgivere oplever ofte den danske ferieinfrastruktur som forvirrende, fordi flere navne indgår i processen.

FerieKonto administrerer feriegodtgørelse for medarbejdere, der ikke bruger en anden godkendt ferieordning. Feriepengeinfo fungerer som det digitale informationslag for feriedata. Medarbejdere kan normalt se og anmode om feriepenge via offentlige selvbetjeningsløsninger.

Arbejdsgivere bør ikke behandle disse systemer som valgfrie sideplatforme. De hjælper med at gøre feriepenge synlige for medarbejderen.

Medarbejderspørgsmål starter ofte digitalt

En timelønnet medarbejder kan for eksempel forvente at se optjente feriepenge digitalt efter lønkørslen. Hvis beløbet ikke vises, kontakter medarbejderen ofte arbejdsgiveren. Timing, lønperioden, opsætningen i lønsystemet eller en indberetningsfejl kan forklare forskellen.

Derfor bør arbejdsgivere gennemgå feriepenge hver måned, ikke kun ved årlige korrektioner.

Hvad sker der, når en medarbejder fratræder?

Fratrædelse skaber et af de vigtigste kontrolpunkter for feriepenge.

Når ansættelsen slutter, skal arbejdsgiveren gennemgå optjent og ubrugt ferie. Den korrekte behandling afhænger af, om medarbejderen havde ferie med løn eller feriegodtgørelse, og om der findes overførte dage eller særlige forhold.

For medarbejdere med ferie med løn skal arbejdsgiveren ofte omregne ubrugt ferie til feriegodtgørelse og afregne eller indberette den efter de danske regler. For medarbejdere, der allerede optjener feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren kontrollere, at beløb og dage passer med lønregistrerne.

Arbejdsgivere kan let overse dette punkt, når de kun fokuserer på den sidste løn. En slutløn kan se korrekt ud ud fra et lønperspektiv, selv om feriepengene stadig ikke er afsluttet korrekt.

En ren offboarding-proces bør derfor indeholde en gennemgang af feriesaldoen. Virksomheden bør kontrollere optjente dage, brugte dage, overført ferie, ferietillæg, resterende godtgørelse og den relevante indberetningsvej.

Almindelige fejl hos udenlandske arbejdsgivere

Flere fejl går igen i dansk lønadministration.

  • Virksomheden kopierer en udenlandsk ansættelsesmodel direkte til Danmark. Danske ferieregler følger dansk lov og dansk lønpraksis.
  • Virksomheden blander logikken for timelønnede og månedslønnede uden at kontrollere kontrakter og arbejdsmønstre.
  • Virksomheden ignorerer feriesaldi indtil sommeren, hvor akkumulerede lønfejl bliver sværere at rette.
  • Virksomheden behandler FerieKonto som noget, der ligger uden for bogføringen, selv om feriepenge kan påvirke lønforpligtelser og medarbejderrelateret bogføring.
  • Virksomheden glemmer fratrædelseshåndtering, herunder ubrugt ferie, overført ferie og ferietillæg.
  • Virksomheden anvender almindelige medarbejderregler på stiftere, direktører eller eneejere uden at gennemgå deres faktiske juridiske rolle.

Praktisk løntjek før sommerferien

Før sommerferien bør arbejdsgivere gennemgå disse punkter.

  • Har alle medarbejdere den korrekte feriemodel? Sammenlign lønopsætningen med ansættelseskontrakten.
  • Optjener timelønnede medarbejdere feriegodtgørelse korrekt? Gennemgå lønarter for timeløn, overarbejde, tillæg og personalegoder.
  • Har lønnen håndteret ferietillægget for månedslønnede? Kontrollér, om lønnen betaler tillægget i maj og august eller ved ferieafholdelse.
  • Ser medarbejdernes feriesaldi rimelige ud? Sammenlign optjente dage, brugte dage og resterende dage, før ferien begynder.
  • Har virksomheden behandlet fratrædelser fuldt ud? Gennemgå slutløn, ubrugt ferie, overført ferie og ferietillæg, før lønsagen lukkes.
  • Stemmer bogføringen med lønnen? Feriepengeforpligtelser bør også afspejle virksomhedens reelle medarbejderrelaterede forpligtelser.
  • Kan medarbejderen se det forventede digitalt? Vær klar til at forklare, om manglende feriepenge skyldes timing, lønperiode, indberetning eller korrektion.

Sådan ser en ren feriepengeopsætning ud

En ren opsætning behøver ikke være kompliceret, men arbejdsgiveren skal vælge den bevidst.

For det første skal ansættelseskontrakten og lønopsætningen passe sammen. Virksomheden skal vide, om medarbejderen får løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Dernæst skal lønsystemet bruge korrekte lønarter. Det betyder noget, fordi beregningen af feriegodtgørelse afhænger af betalingens karakter.

Løngennemgangen bør omfatte feriesaldi hver måned, især før sommeren og før årsskiftet. Hvis virksomheden venter, indtil en medarbejder klager, bliver problemet ofte sværere at rette.

Bogføringen bør også afspejle lønnen. Feriepenge hører ikke kun hjemme på lønsedlen. Afhængigt af medarbejdertype og timing kan beløbene udgøre en forpligtelse, en omkostning og en fremtidig betaling.

Endelig bør arbejdsgivere dokumentere korrektioner. Hvis en feriesaldo ændrer sig, bør årsagen forblive klar. Det er især vigtigt, når flere personer håndterer løn, bogføring og medarbejderkommunikation.

Hvorfor dette er særligt vigtigt for udenlandsk ejede danske selskaber

Udenlandsk ejede danske selskaber bruger ofte internationale HR-skabeloner, koncernpolitikker og antagelser fra hjemlandet. Det kan fungere for nogle interne HR-processer, men det kan skabe problemer i lønnen.

Dansk løn følger et detaljeret regelsæt. Løn, A-skat, AM-bidrag, pension, personalegoder og feriepenge kræver alle korrekt opsætning. En dansk medarbejder kan også have klare forventninger, fordi medarbejderen kan se ferieoplysninger digitalt og måske kender de lokale regler bedre end den udenlandske ledelse.

For startups og mindre ApS-selskaber opstår problemet ofte, når den første medarbejder spørger om feriepenge, eller når den første medarbejder fratræder. På det tidspunkt skal løn, bogføring og juridisk forståelse hænge sammen.

Den sikreste løsning er at sætte reglerne korrekt op før den første lønkørsel.

Hvordan Andreas Regnskab kan hjælpe

Andreas Regnskab hjælper udenlandske stiftere og internationale virksomheder med at forstå dansk løn i praktiske termer. Vi kan gennemgå, om medarbejderopsætningen passer med de danske regler om feriepenge, om lønindberetningen har været konsekvent, og om bogføringen afspejler lønsaldi korrekt.

Denne hjælp er især relevant, hvis virksomheden ansætter i Danmark for første gang, skifter lønsystem, forbereder sommerferie eller håndterer en fratrædelse.

Målet er ikke kun at køre løn. Målet er også at sikre, at virksomheden forstår, hvad lønnen viser, og hvorfor. Du kan også læse vores bredere artikel om Lønadministration i Danmark: Skjulte risici.

Har du brug for hjælp til feriepenge og lønindberetning i Danmark?

Andreas Regnskab kan hjælpe udenlandske arbejdsgivere og stiftere med at håndtere feriepenge, lønindberetning og medarbejderrelateret bogføring korrekt i Danmark.

Kontakt os for en gennemgang

Konklusion

Feriepenge i Danmark indeholder flere tekniske detaljer, end mange udenlandske arbejdsgivere forventer. Reglerne påvirker månedlig løn, digitale medarbejderoplysninger, FerieKonto, Feriepengeinfo, slutløn og bogføring.

En god lønopsætning bør kunne svare klart på tre spørgsmål: hvilken feriemodel gælder for hver medarbejder, hvordan beregner og indberetter lønsystemet feriepenge, og stemmer bogføringen med de medarbejderrelaterede lønsaldi?

Når disse punkter er klare, bliver danske feriepenge håndterbare. Når arbejdsgivere ignorerer dem, dukker fejl ofte op på det værst mulige tidspunkt: før sommeren, efter årsskiftet eller når en medarbejder fratræder.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel giver kun generel information og bør ikke bruges som juridisk eller skattemæssig rådgivning. Den korrekte behandling afhænger af de konkrete forhold, herunder ansættelseskontrakt, rolle, løntype, overenskomst og lønopsætning. Hvis situationen er kompleks eller økonomisk væsentlig, bør virksomheden søge professionel rådgivning, før den træffer beslutninger.

FAQ

Optjener alle medarbejdere ferie i Danmark?
Medarbejdere optjener som udgangspunkt ferie, når de arbejder i Danmark. Den almindelige regel er 2,08 feriedage pr. måned, hvilket svarer til 25 feriedage over et helt ferieår. Nogle roller og arbejdsforhold kræver en særskilt vurdering.

Hvad er forskellen på ferie med løn og feriegodtgørelse?
Ferie med løn betyder, at medarbejderen får normal løn under ferie og normalt også får ferietillæg. Feriegodtgørelse giver medarbejderen en særskilt feriebetaling, ofte beregnet som 12,5 % af lønnen før AM-bidrag og A-skat.

Hvad er FerieKonto?
FerieKonto administrerer feriegodtgørelse for medarbejdere, der ikke bruger en anden godkendt ferieordning. Medarbejdere kan normalt se og anmode om feriepengene digitalt.

Hvad er Feriepengeinfo?
Feriepengeinfo indgår i det digitale ferieinformationssystem. Systemet hjælper medarbejdere med at få adgang til ferieoplysninger og understøtter administrationen af feriepenge.

Skal månedslønnede medarbejdere have ferietillæg?
Månedslønnede medarbejdere med ferie med løn får normalt et ferietillæg. Standardtillægget svarer til 1 % af lønnen i ferieåret, medmindre en overenskomst eller ansættelsesvilkår giver et andet resultat.

Hvad sker der med feriepenge, når en medarbejder fratræder?
Arbejdsgiveren skal gennemgå optjent og ubrugt ferie, når ansættelsen slutter. Afhængigt af medarbejderens feriemodel kan virksomheden skulle afregne eller indberette resterende feriegodtgørelse og håndtere overført ferie eller ferietillæg.

Kan en medarbejder få feriepenge uden at holde ferie?
I mange situationer hænger feriegodtgørelse sammen med faktisk ferieafholdelse. Danske regler tillader dog betaling uden ferie i visse særlige tilfælde, for eksempel ferie ud over fire uger eller nogle situationer efter fratrædelse. Arbejdsgiveren bør kontrollere kravene nøje.

Bør udenlandske arbejdsgivere bruge deres hjemlands feriepolitik i Danmark?
Udenlandske arbejdsgivere kan bruge interne HR-politikker til nogle operationelle forhold, men dansk løn skal følge de danske regler om feriepenge. Derfor bør den danske ansættelses- og lønopsætning gennemgås særskilt.

Kilder og videre læsning

Officiel dansk vejledning

Lovgivning

Vores artikel