Fra 14. september 2026 medfører for sen betaling af skat og moms i Danmark et højere rykkergebyr, men den større risiko er, hvis du ikke kontrollerer Skattekontoen efter indberetning og betaling.
Senest opdateret: september 2026
Fra 14. september 2026 bliver for sen betaling af skat og moms dyrere for danske virksomheder. Rykkergebyret for visse forfaldne skatter og afgifter stiger fra 65 kr. til 160 kr.
Beløbet i sig selv vil sjældent afgøre en virksomheds skæbne. Ændringen understreger dog en langt vigtigere pointe: at indberette et beløb til Skattestyrelsen og at betale det er to forskellige trin.
En virksomhed kan indsende sin momsangivelse, A-skat eller AM-bidrag korrekt og rettidigt og stadig ende med renter, en rykker og potentielt inddrivelse, hvis det skyldige beløb ikke bliver betalt inden fristen.
For de fleste virksomheder er den bedste reaktion derfor ikke blot at huske det nye gebyr på 160 kr. Det er at gøre betalingskontrol til en fast del af den månedlige eller kvartalsvise compliance-rutine.
For sen betaling af skat og moms: Hvad ændrer sig 14. september 2026?
Folketinget vedtog de nye regler den 3. september 2026. Efter den vedtagne lov stiger rykkergebyret for krav, der er omfattet af de relevante opkrævningsregler, fra 65 kr. til 160 kr. fra 14. september 2026.
Ændringen omfatter krav, der opkræves efter opkrævningsloven, herunder beløb, der håndteres via Skattekontoen. I praksis gør det ændringen relevant for mange almindelige virksomhedsbetalinger som moms, A-skat og AM-bidrag.
Den samme lovpakke indfører også en grænse på 200 kr. for rykkere i visse tilfælde, hvor en virksomhed allerede har skattegæld under inddrivelse. For de fleste aktive virksomheder er det praktiske budskab dog enklere: en forfalden skattebetaling bliver nu dyrere at ignorere.
Rettidig indberetning er ikke det samme som rettidig betaling
Denne forskel skaber flere problemer, end mange virksomhedsejere forventer.
Efter at en virksomhed har indsendt en momsangivelse eller lønrelateret indberetning, fremgår beløbet normalt af Skattekontoen. Hvis virksomheden har et beløb til betaling, vises posteringen som et negativt beløb. Når betalingsfristen nås, bliver forpligtelsen aktuel på kontoen.
Indberetningen afregner ikke forpligtelsen. Virksomheden skal stadig sikre, at betalingen når Skattekontoen rettidigt.
En god arbejdsgang har derfor tre separate trin:
- Indberet beløbet korrekt.
- Betal beløbet inden fristen.
- Kontrollér derefter Skattekontoen og bekræft, at betalingen faktisk har dækket den forventede forpligtelse.
Det tredje trin er nemt at springe over, især når bogholderen eller lønrådgiveren står for indberetningen, mens kunden selv foretager betalingen.
Derfor bør Skattekontoen kontrolleres efter betaling
Skattekontoen er en løbende saldo, ikke en række separate betalingsbokse.
Alle relevante virksomhedsbetalinger og forpligtelser går ind på den samme konto. En betaling kan som udgangspunkt ikke øremærkes til én bestemt post. I stedet bruger Skattekontoen indbetalinger til at dække poster, der er klar til betaling, hvor ældre forfalden gæld prioriteres.
Det betyder, at en virksomhed kan overføre det beløb, den mener svarer præcist til momsen, men en ældre post på kontoen kan opsluge en del af eller hele betalingen først.
Det praktiske resultat kan overraske: virksomheden har foretaget bankoverførslen, men Skattekontoen kan stadig vise en del af momsen som ubetalt. Derfor er bankkvitteringen ikke altid afslutningen på processen. En kort efterkontrol kan vise, om der stadig står renter, gebyrer eller ældre gæld åbent.
Renter kan ubemærket holde kontoen i minus
Sen betaling kan også udløse renter på Skattekontoen. Det er endnu en grund til at kontrollere kontoen, efter den oprindelige betaling er foretaget.
Et lille restbeløb i renter kan se ubetydeligt ud. Alligevel er det stadig en ubetalt post, og den kan få stor betydning, hvis virksomheden har en betalingsordning.
For virksomheder uden en betalingsordning er hovedproblemet, at gælden bliver stående på kontoen og kan føre til yderligere inddrivelsesskridt. For virksomheder med en betalingsordning kan konsekvenserne komme langt hurtigere.
Fælden ved betalingsordning: renter fra månedens udgang kan komme frem senere
En betalingsordning kan hjælpe en virksomhed med at afdrage åbne poster på Skattekontoen, men ordningen har strenge betingelser.
Skattestyrelsen oplyser, at alle løbende rater, øvrige krav og renter skal betales rettidigt. Hvis et krav uden for betalingsordningen passerer betalingsfristen, kan Skattestyrelsen afbryde ordningen.
En detalje er særlig nem at overse. Renter på Skattekontoen beregnes dag for dag og tilskrives med datoen for månedens sidste dag. Skattestyrelsen forklarer dog, at renten først kan blive synlig på Skattekontoen i begyndelsen af den følgende måned.
I praksis kan en virksomhed derfor kontrollere sin konto ved månedens udgang og tro, at alt er i orden. Få dage senere kan der dukke en ny rentepost op med dato fra den foregående måneds sidste dag.
Hvis den eksisterende betalingsordning ikke omfatter den rente, skal virksomheden betale den separat. Hvis den står ubetalt, kan betalingsordningen komme i fare.
Derfor er en enkel kontrolrutine meget værdifuld: Hvis din virksomhed har en betalingsordning, så kontrollér Skattekontoen igen i de første dage af hver måned, også selv om du allerede har betalt den planlagte rate.
En betalingsordning øremærker ikke dine ratebetalinger
Der er en anden vigtig egenskab ved systemet: Skattekontoen øremærker ikke betalinger specifikt til betalingsordningen.
Forestil dig, at en virksomhed overfører den månedlige rate, men at en anden moms-, A-skat- eller rentepost allerede er forfalden. Skattekontoen kan bruge betalingen til først at dække den anden gæld. Resultatet kan være, at det overførte beløb ikke længere dækker den planlagte rate fuldt ud.
Derfor siger Skattestyrelsen til virksomheder med betalingsordning, at de løbende skal holde øje med Skattekontoen og sikre, at der er nok penge på kontoen til at dække rater, renter og andre posteringer.
Nye indberetningsforpligtelser fortsætter også som normalt. En betalingsordning for gammel gæld udskyder ikke nye frister for moms, A-skat, AM-bidrag eller andre betalinger.
Hvad sker der, hvis betalingsordningen bliver afbrudt?
Hvis virksomheden ikke overholder betalingsordningen eller andre betalingsfrister, kan Skattestyrelsen afbryde ordningen og sende en rykker på hele gælden.
Virksomheden skal som udgangspunkt vente 30 dage, før den kan oprette en ny betalingsordning. Hvis Skattestyrelsen i mellemtiden har sendt gælden til inddrivelse, kan virksomheden muligvis ikke oprette en ny ordning, før inddrivelsesgælden er håndteret.
Der er endnu en ubehagelig detalje: Skattestyrelsen oplyser, at virksomheden ikke modtager en særskilt besked, når betalingsordningen bliver afbrudt. Virksomheden skal selv kontrollere status under Skattekontoen > Betalingsordning.
Med andre ord er overvågning af ordningen ikke valgfri administration. Det er en del af at holde ordningen i live.
En praktisk rutine for Skattekontoen
For mange SMV’er er en kort tilbagevendende tjekliste nok til at forebygge de fleste af disse problemer.
Når moms, A-skat, AM-bidrag eller en anden forpligtelse på Skattekontoen forfalder:
- Sørg for, at indberetningen er indsendt.
- Bekræft den præcise betalingsfrist.
- Foretag betalingen rettidigt.
- Kontrollér Skattekontoen, når betalingen fremgår af kontoen.
- Undersøg enhver resterende negativ saldo i stedet for at antage, at den forsvinder af sig selv.
Ekstra kontroller, hvis du har en betalingsordning
- Kontrollér Skattekontoen i de første dage af hver måned for nytilskrevne renter.
- Betal al ny moms, A-skat, AM-bidrag, gebyrer og andre krav uden for ordningen inden de normale frister.
Det er en lille administrativ vane, men den kan forhindre, at en betalingsordning bryder sammen på grund af en relativt lille ubetalt post.
Hvem har ansvaret for den endelige betalingskontrol?
Det er også værd at afklare mellem virksomheden og dens regnskabsrådgiver.
Et regnskabskontor kan udarbejde og indsende momsangivelsen eller lønindberetningen og sende kunden betalingsoplysningerne. I andre setups kan regnskabskontoret også overvåge Skattekontoen efter betalingen.
Ingen af modellerne er i sig selv forkert. Problemer opstår, når begge parter går ud fra, at den anden udfører den endelige kontrol.
En god proces placerer derfor ansvaret tydeligt: Hvem indberetter, hvem betaler, og hvem kontrollerer bagefter, at betalingen faktisk har dækket forpligtelsen?
Det nye rykkergebyr er en god anledning til at gennemgå den rutine nu.
Konklusion
Fra 14. september 2026 stiger rykkergebyret for visse forfaldne skatte- og afgiftsbetalinger fra 65 kr. til 160 kr. Det højere gebyr er værd at kende, men den vigtigste læring er praktisk.
Skattecompliance slutter ikke, når du indsender indberetningen. Betalingen skal også nå frem til tiden, og du bør kontrollere Skattekontoen bagefter.
For virksomheder med betalingsordning er behovet for løbende kontrol endnu større. En lille rentepost, der først bliver synlig i begyndelsen af den næste måned, kan være nok til at bringe ordningen i fare, hvis den ikke bliver betalt.
Har du brug for hjælp til at holde styr på moms, lønskatter og Skattekontoen?
Andreas Regnskab kan hjælpe dig med at opbygge en klar rutine for indberetning og betaling, gennemgå åbne poster og identificere risici, før de udvikler sig til rykkere eller inddrivelsesproblemer.
Ofte stillede spørgsmål
Ja. Den vedtagne lovgivning hæver det relevante rykkergebyr fra 65 kr. til 160 kr. fra 14. september 2026.
Nej. Indberetning og betaling er to separate ting. Virksomheden skal også betale beløbet inden den relevante frist.
Som udgangspunkt nej. Betalinger går ind i den samlede saldo på Skattekontoen, og kontoen kan bruge indbetalinger til først at dække ældre forfaldne posteringer.
Det kan få Skattestyrelsen til at afbryde ordningen. Løbende rater, krav og renter skal betales rettidigt, og renter uden for ordningen, der står ubetalt, kan bringe betalingsordningen i fare.
Skattestyrelsen tilskriver renter med datoen for månedens sidste dag, men beløbet kan først blive synligt i begyndelsen af den følgende måned. Det er særligt vigtigt, hvis du har en betalingsordning.
Kilder og videre læsning
- L 8 – vedtaget ændring af rykkergebyrer — Folketinget — https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l8/som_vedtaget.htm
- Opret en betalingsordning — Skattestyrelsen — https://skat.dk/erhverv/betaling-og-skattekonto/opret-en-betalingsordning
- Skattekontoen — Skattestyrelsen — https://skat.dk/erhverv/betaling-og-skattekonto/skattekontoen
- Lovtekst til L 8 — Retsinformation — https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202522L00008
Denne artikel indeholder alene generel information og bør ikke betragtes som juridisk eller skattemæssig rådgivning. Betalingsforpligtelser og den korrekte håndtering afhænger af de konkrete forhold og forpligtelser på den enkelte virksomheds Skattekonto.