Frister for virksomhedsejere i Danmark før sommer

Senest opdateret: juni 2026

Sidst i juni har en helt særlig stemning i Danmark. Folk begynder at planlægge ferieuger, kontorerne går ned i tempo, og mange virksomhedsejere regner med, at den mest intense del af regnskabssæsonen allerede ligger bag dem.

Men før du lukker computeren for sommeren, er der to frister for virksomhedsejere i Danmark, som fortjener særlig opmærksomhed.

Den første handler om dig personligt: din årsopgørelse for 2025 kan vise restskat, altså at du stadig skylder personlig skat. Den anden handler om selskabet: hvis du driver et ApS eller et andet selskab, der skal indsende årsrapport, kan selskabets årsrapport have indsendelsesfrist i samme periode.

De to forpligtelser dukker ofte op på samme tid, og begge kan skabe unødige omkostninger eller stress, hvis du overser dem. Alligevel er de ikke det samme. Den ene hører til dig personligt. Den anden hører til selskabet.

Denne artikel forklarer forskellen, de relevante frister i 2026 og de praktiske tjek, som virksomhedsejere bør gennemføre før sommerferieperioden.

Hvorfor disse frister for virksomhedsejere i Danmark er vigtige før sommeren

Mange danske virksomheder bruger kalenderåret som regnskabsår. Når regnskabsåret slutter den 31. december, falder fristen for årsrapporten normalt i slutningen af juni, fordi den almindelige indsendelsesfrist er seks måneder efter regnskabsårets afslutning.

Samtidig har den personlige skattesæson sit eget prespunkt i juli. Hvis din årsopgørelse for 2025 viser restskat, er 1. juli 2026 den centrale dato for betaling, før det højere procenttillæg bliver relevant.

For virksomhedsejere skaber det et dobbelt tjek:

Personlig skat: Har du gennemgået og håndteret din restskat for 2025?
Selskabsrapportering: Er selskabets årsrapport godkendt og indsendt?

Hovedpointen er enkel: at bogføringen er “næsten færdig”, betyder ikke, at alle skatte- og rapporteringsforpligtelser er afsluttet. Et selskab kan have afstemte konti, men stadig mangle godkendelse eller indsendelse. Samtidig kan en founder have styr på årsrapporten, men stadig glemme at håndtere personlig restskat.

Personlig skat og selskabsrapportering er adskilte spor

En dansk virksomhedsejer har ofte to økonomiske spor kørende på samme tid.

Selskabet har sin egen bogføring, moms, løn, årsrapport og selskabsskat. Ejeren har samtidig sin egen personlige skatteposition, som kan omfatte løn, udbytte, personalegoder, udenlandsk indkomst, investeringer, renter, fradrag og i nogle tilfælde virksomhedsindkomst eller tidligere selvstændig virksomhed.

Denne forskel er vigtig, fordi myndighederne, systemerne og konsekvenserne er forskellige.

Restskat hører til det personlige skattesystem. Du ser den på din individuelle årsopgørelse i TastSelv.

Årsrapporten hører til selskabets rapporteringssystem. Selskabet indsender den til Erhvervsstyrelsen, og for de fleste kapitalselskaber bliver den en del af den offentlige selskabsregistrering.

I praksis kan den samme revisor eller bogholder hjælpe med begge dele. Men én afsluttet opgave løser ikke automatisk den anden.

Frist 1: personlig restskat for 2025

Restskat betyder, at du har betalt for lidt skat i løbet af indkomståret. For indkomståret 2025 gjorde Skattestyrelsen årsopgørelsen tilgængelig fra 23. marts 2026. Det er her, du kan se, om du får penge tilbage, eller om du skylder ekstra skat.

Restskat kan opstå af mange grunde. Din forskudsopgørelse har for eksempel måske ikke svaret til virkeligheden. Du kan have skiftet job, fået feriepenge, brugt hovedkort forkert, haft lavere fradrag end forventet, indbetalt mindre til privat pension eller haft gevinster på aktier eller andre værdipapirer.

For virksomhedsejere kan restskat også opstå, fordi den personlige skatteopsætning ikke afspejlede, hvad der faktisk skete i løbet af året. Det er især relevant, hvis du ændrede løn fra dit selskab, tog udbytte, havde B-indkomst, lukkede eller startede virksomhed, eller havde udenlandsk indkomst og investeringer.

Den vigtige frist er 1. juli 2026.

Skattestyrelsen oplyser, at hvis du betaler restskat mellem 1. januar og 1. juli 2026, betaler du dag-til-dag-rente på 3,7 %, beregnet fra 1. januar til og med betalingsdagen. Hvis du ikke betaler senest 1. juli 2026, lægger systemet i stedet et procenttillæg på 5,7 % til restskat op til 25.368 kr. og indregner beløbet i din skat for 2027.

For restskat over 25.368 kr. opkræver Skattestyrelsen som udgangspunkt mindst beløbet over denne grænse automatisk i op til tre rater i august, september og oktober 2026. Du kan stadig vælge at lave en frivillig betaling, men den beslutning bør du træffe bevidst i stedet for bare at lade fristen passere.

Der er også en praktisk detalje, som mange glemmer: Skattestyrelsen skriver, at betalinger af restskat normalt registreres 2-3 bankdage efter betalingsdatoen. Derfor bør du ikke vente til sidste øjeblik og regne med, at alt vises med det samme i TastSelv.

Det praktiske restskat-tjek

Før 1. juli bør du gennemgå disse punkter:

Viser din årsopgørelse for 2025 restskat?
Kan du forklare, hvorfor restskatten er opstået?
Har du tjekket, om selve årsopgørelsen er korrekt?
Har du besluttet, om du vil betale før 1. juli?
Har du opdateret din forskudsopgørelse for 2026, så det samme problem ikke gentager sig næste år?

Det femte punkt er ofte det vigtigste. At betale restskat løser saldoen for 2025, men det retter ikke automatisk den bagvedliggende årsag. Hvis din forskudsopgørelse for 2026 stadig er forkert, kan det samme problem vende tilbage næste år.

For en bredere guide til årsopgørelsen for 2025 kan du læse vores artikel om Årsopgørelse 2025 i Danmark.

Frist 2: selskabets årsrapport

Årsrapporten, eller årsrapport, er en forpligtelse på selskabsniveau. Den er ikke det samme som din personlige årsopgørelse, og den er ikke det samme som at indberette moms.

For mange ApS-selskaber og andre selskaber, der er omfattet af de danske regler om årsrapport, skal ledelsen indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. For virksomheder i regnskabsklasse B omfatter det ApS-selskaber, A/S-selskaber og flere andre selskabstyper.

Erhvervsstyrelsens almindelige regel er, at årsrapporten skal indsendes senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. For et selskab med kalenderårsregnskab, der slutter den 31. december, betyder det normalt 30. juni.

Fristen er streng. Erhvervsstyrelsen oplyser, at der ikke kan dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporter.

Det er vigtigt, fordi “næsten klar” ikke er nok. Processen med årsrapporten kræver normalt flere trin:

bogføringen skal afstemmes,
manglende dokumentation skal indsamles,
regnskabsmæssige reguleringer skal laves,
årsrapporten skal udarbejdes,
ledelsen skal gennemgå og godkende den,
underskrifter eller godkendelser skal gennemføres,
og rapporten skal faktisk indsendes digitalt.

Hvis din revisor eller bogholder stadig venter på bankkontoudtog, leverandørfakturaer, lånedokumentation, lønrapporter, Stripe- eller PayPal-udtog, ejeroplysninger eller ledelsens godkendelse, er fristrisikoen reel.

For en mere generel forklaring af, hvad en årsrapport er, kan du læse vores guide til årsrapport i Danmark for mindre virksomheder.

Hvad sker der, hvis årsrapporten er forsinket?

Hvis selskabet overskrider indsendelsesfristen, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til selskabets Digital Post.

Påkravsbrevet indeholder to vigtige frister.

Den første frist er 8 hverdage. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager årsrapporten inden udløbet af denne frist, foretager myndigheden sig ikke yderligere. Hvis rapporten kommer efter denne frist, kan der blive pålagt afgifter.

Den anden frist er 4 uger. Hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget årsrapporten inden for denne periode, kan myndigheden sende selskabet til tvangsopløsning.

Afgiftsreglerne er også vigtige. Erhvervsstyrelsen beregner afgiften fra udløbet af den oprindelige indsendelsesfrist. Afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse. Beløbene er:

500 kr. for den første påbegyndte måned,
2.000 kr. i alt for den anden påbegyndte måned,
3.000 kr. i alt for den tredje påbegyndte måned.

Den maksimale afgift er 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.

For et lille ejerledet selskab kan det føles frustrerende, fordi problemet kan begynde med et manglende dokument eller en forsinket godkendelse. Ikke desto mindre rammer den formelle konsekvens selskabet og i nogle tilfælde ledelsesmedlemmerne personligt gennem afgifter.

Det praktiske årsrapport-tjek

Før udgangen af juni, eller hurtigst muligt hvis fristen allerede er tæt på, bør du tjekke disse punkter:

Hvad er selskabets regnskabsår?
Hvad er den præcise indsendelsesfrist for årsrapporten?
Er årsrapporten godkendt og indsendt, ikke kun udarbejdet?
Er ledelsesmedlemmerne tilgængelige til at godkende og underskrive, hvis det er nødvendigt?
Har din bogholder modtaget alle bankkontoudtog og udtog fra betalingsplatforme?
Er der uafklarede spørgsmål om lån, ejerbetalinger, udbytte, løn, aktiver eller moms?
Har du tjekket selskabets Digital Post for breve fra Erhvervsstyrelsen?

Det er især vigtigt før sommerferien. Hvis founderen, bogholderen, revisoren eller et bestyrelsesmedlem er væk i to uger, kan en enkel manglende godkendelse blive til et unødvendigt fristproblem.

Den almindelige fejl: at behandle det hele som “bogføring”

Den mest almindelige fejl er normalt ikke en kompliceret regnskabsfejl. Det er at behandle alle årsafslutningsforpligtelser som én uklar bogføringsopgave.

I virkeligheden består processen af flere adskilte dele.

Bogføringen skal være korrekt. Selskabet skal indsende årsrapporten. Ejeren skal gennemgå den personlige skatteposition. Betalinger skal ske i det rigtige system. Nogen skal holde øje med Digital Post. Ledelsen skal godkende dokumenter til tiden.

En forsinkelse i et af disse trin kan skabe et andet problem.

For eksempel kan et selskab have ren bogføring, men en forsinket årsrapport, fordi ledelsens godkendelse ikke skete. En anden ejer kan have fuld kontrol over selskabets rapportering, men stadig skylde personlig restskat, fordi forskudsopgørelsen ikke afspejlede løn, udbytte eller investeringsindkomst korrekt.

Derfor er et kort tjek før sommeren nyttigt. Det adskiller de åbne opgaver og besvarer det eneste spørgsmål, der betyder noget: hvad kræver stadig handling før fristen?

Hvad du skal gøre, hvis du allerede er for sent ude

Ignorér ikke situationen. Forsinkede skatte- og rapporteringsproblemer er normalt lettere at håndtere, når du reagerer hurtigt.

Ved personlig restskat skal du logge ind i TastSelv og tjekke betalingsmulighederne. Bekræft, om beløbet er endeligt nok til at betale, eller om der stadig er behov for legitime rettelser. Hvis fristen er passeret, skal du tjekke, hvordan Skattestyrelsen har håndteret beløbet, og om en del af det bliver indregnet i fremtidig skat eller opkrævet i rater.

Ved en forsinket årsrapport skal du straks tjekke selskabets Digital Post. Se efter eventuelle påkravsbreve fra Erhvervsstyrelsen. Identificér derefter det manglende trin: bogføring, dokumentation, udarbejdelse af rapport, revision, ledelsesgodkendelse, underskrift eller digital indsendelse.

På dette tidspunkt betyder hastighed noget. Perioderne på 8 hverdage og 4 uger efter et påkravsbrev kan gå hurtigt, især i ferieperioder.

En mere ryddelig opsætning til næste år

Den bedste løsning er ikke at skabe en panikproces hver juni.

En mere ryddelig opsætning omfatter normalt:

månedlig bogføring i stedet for rekonstruktion ved årets afslutning,
afstemning af bank og betalingsplatforme i løbet af året,
klare dokumentationsregler for firmakort og private udgifter,
løbende planlægning af løn og udbytte for ejerledere,
gennemgang af forskudsopgørelsen, når indkomsten ændrer sig,
en tidsplan for årsrapporten, der er aftalt før fristperioden,
og én person, der er ansvarlig for at tjekke Digital Post.

Det fjerner ikke alle skattespørgsmål. Men det gør processen langt mindre stressende og reducerer risikoen for, at et enkelt manglende dokument bliver til et formelt fristproblem.

Har du brug for hjælp før sommerens fristperiode?

Hvis du driver et dansk selskab, er slutningen af juni et godt tidspunkt til at stoppe op og tjekke begge sider af din økonomiske position.

Spørg dig selv:

Er min personlige restskat for 2025 forstået og håndteret?
Er min forskudsopgørelse for 2026 realistisk?
Er selskabets årsrapport faktisk indsendt?
Er der ubesvarede breve fra SKAT eller Erhvervsstyrelsen?

Hvis svaret er uklart, er det bedre at tjekke nu end efter fristen.

Hos Andreas Regnskab hjælper vi danske og internationale virksomhedsejere med at holde disse forpligtelser praktiske, forståelige og under kontrol. Vi kan gennemgå de åbne punkter, forklare hvad der hører til dig personligt, og hvad der hører til selskabet, og hjælpe dig med at prioritere, hvad der kræver handling først.

Før du går på ferie, bør du sikre, at dine skatte- og rapporteringsfrister er under kontrol.

Hvis du er i tvivl om restskat, forskudsopgørelse, indsendelse af årsrapport eller manglende dokumentation, kan du kontakte os for en praktisk gennemgang.

Kontakt os for en gennemgang

FAQ

Er restskat det samme som selskabsskat?

Nej. I denne artikel betyder restskat personlig skat, som du stadig skylder på din individuelle årsopgørelse. Et selskab kan også have skattesaldi, men de hører til selskabets skattekonto og selskabsskattesystem. Virksomhedsejere bør holde disse spor adskilt.

Hvad er fristen for at betale restskat for 2025 uden det højere procenttillæg?

For indkomståret 2025 er den centrale frist 1. juli 2026. Betalinger foretaget mellem 1. januar og 1. juli 2026 omfatter dag-til-dag-rente. Efter dette tidspunkt kan Skattestyrelsen lægge et højere procenttillæg på og indregne beløbet i et senere skatteår, afhængigt af restskattens størrelse.

Hvad er fristen for årsrapport for et dansk ApS?

Den almindelige regel er seks måneder efter selskabets regnskabsårs afslutning. Hvis selskabet følger kalenderåret, vil den ordinære frist normalt være 30. juni. Der gælder særlige regler for visse selskaber, så bekræft altid den konkrete frist for dit selskab.

Hvad sker der, hvis et dansk selskab indsender årsrapporten for sent?

Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til selskabets Digital Post. Brevet indeholder en frist på 8 hverdage og en frist på 4 uger. Forsinket indsendelse kan føre til afgifter for ledelsesmedlemmer, og fortsat manglende indsendelse kan føre til tvangsopløsning.

Bør jeg betale restskat, hvis jeg mener, at min årsopgørelse er forkert?

Start med at tjekke, om årsopgørelsen kræver en legitim rettelse. Hurtig betaling kan reducere omkostninger, men at betale det forkerte beløb uden at forstå årsagen løser ikke nødvendigvis det reelle problem. Hvis beløbet er stort eller overraskende, bør de bagvedliggende tal gennemgås, før du beslutter dig.

Kan min bogholder indsende årsrapporten, hvis jeg ikke har godkendt den?

Normalt nej. At udarbejde rapporten og at indsende den er ikke det samme. Ledelsens godkendelse, underskrifter og eventuelle krav om gennemgang eller revision skal være gennemført før endelig indsendelse. Derfor betyder ejerens tilgængelighed noget tæt på fristen.

Denne artikel giver kun generel information og bør ikke behandles som juridisk rådgivning eller skatterådgivning. Den korrekte behandling afhænger af de konkrete forhold i hver enkelt sag. Hvis din situation er kompleks eller har høj økonomisk værdi, bør du indhente professionel rådgivning, før du træffer beslutninger.

Kilder og videre læsning

Frister for virksomhedsejere før sommerferien