Momsfritagelse betyder ikke automatisk, at en dansk virksomhed er fri for indirekte afgifter. Nogle momsfrie aktiviteter kan i stedet medføre pligt til at betale lønsumsafgift.
Senest opdateret: august 2026
En virksomhed kan være fritaget for dansk moms og stadig have en anden indirekte afgiftsforpligtelse.
Det er her, lønsumsafgift i Danmark bliver relevant.
Afgiften er let at overse, fordi mange virksomheder starter med et enkelt spørgsmål: “Skal jeg opkræve moms?” Hvis svaret er nej, kan det føles, som om vurderingen af indirekte skatter er afsluttet.
I Danmark er det ikke altid tilfældet.
Skattestyrelsen beskriver lønsumsafgift som en afgift for visse virksomheder, der leverer varer eller ydelser, som er fritaget for moms. Afhængigt af virksomheden og den relevante metode kan beregningen være baseret på medarbejdernes lønsum, virksomhedens skattemæssige resultat eller begge dele.
For mange SMV’er og selvstændige, især inden for sundhed og andre momsfrie serviceområder, er metode 4 den mest relevante del af systemet.
Denne artikel gennemgår de praktiske spørgsmål, virksomheder bør tage stilling til. Det gælder blandt andet, om aktiviteten faktisk er momsfritaget, om lønsumsafgift gælder, hvornår registrering er nødvendig, hvordan beregningen fungerer, og hvad der ændrer sig, hvis virksomheden både har momspligtige og momsfrie aktiviteter.
Hvad er lønsumsafgift i Danmark?
Lønsumsafgift er en dansk afgift, der gælder for visse virksomheder, hvis aktiviteter helt eller delvist er fritaget for moms.
Det juridiske grundlag er adskilt fra det almindelige momssystem. Lønsumsafgiftsloven fastlægger, hvilke kategorier af momsfrie aktiviteter der kan udløse lønsumsafgift. Den fastsætter også forskellige beregningsregler og satser for forskellige typer virksomheder.
Det vigtige i praksis er, at momsfritagelse og lønsumsafgift hænger sammen, men ikke er det samme.
Nogle momsfrie aktiviteter er omfattet af lønsumsafgift. Andre er fritaget for både moms og lønsumsafgift. Virksomheden skal derfor identificere den konkrete aktivitet, før den kan vurdere, hvordan den skal registreres.
Typiske eksempler på virksomheder, der kan være omfattet, er læger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer, alternative behandlere, banker og taxavirksomheder.
Det er aktiviteten, der er afgørende, ikke den betegnelse virksomheden bruger om sig selv.
En sundhedsrelateret virksomhed bør for eksempel ikke antage, at enhver behandling er momsfritaget, blot fordi den udføres i en klinik. Skattestyrelsen skelner mellem behandling, der opfylder betingelserne for momsfritagelse, og ydelser som generelt velvære, skønhedsbehandling, personlig udvikling eller coaching. Hvis en ydelse ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, kan almindelig moms gælde i stedet for lønsumsafgift.
Det første spørgsmål er derfor ikke “hvor meget lønsumsafgift skal jeg betale?” men “hvad er den korrekte afgiftsmæssige behandling af aktiviteten?”
Grænsen på 80.000 kr. er ikke en omsætningsgrænse
Registreringsgrænsen er en almindelig kilde til misforståelser.
Skattestyrelsens generelle vejledning angiver, at en virksomhed skal registreres for og betale lønsumsafgift, når det beløb, der udgør virksomhedens afgiftsgrundlag, overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder.
Det er ikke det samme som 80.000 kr. i omsætning.
Afgiftsgrundlaget afhænger af den beregningsmetode, der gælder for virksomheden. I nogle tilfælde er det baseret på lønsummen. Ved metode 4 kan både det skattemæssige resultat og lønsummen indgå.
En mindre virksomhed kan derfor have en omsætning over 80.000 kr. uden automatisk at overskride grænsen for lønsumsafgift. En anden virksomhed kan nå grænsen afhængigt af det relevante afgiftsgrundlag.
Hvis du forventer, at afgiftsgrundlaget vil overstige grænsen, bør registreringen gennemgås, før årsangivelsen forfalder.
Der findes fire beregningsmetoder
Danmark anvender fire hovedmetoder til beregning af lønsumsafgift. Den korrekte metode afhænger især af virksomhedens aktivitet og organisationsform.
Metode 1 anvendes af visse organisationer, foreninger, fonde, lotterier og lignende enheder. Afgiftsgrundlaget er som udgangspunkt lønsummen.
Metode 2 gælder hovedsageligt finansielle virksomheder som banker, forsikringsselskaber, pensionskasser og finansieringsvirksomheder. Disse virksomheder indberetter månedligt, og den aktuelle sats er 15,3 % af det relevante løngrundlag.
Metode 3 gælder virksomheder, der udgiver eller importerer aviser. Den aktuelle sats er 3,54 % af det relevante omsætningsgrundlag.
Metode 4 er den generelle metode for virksomheder, der ikke er omfattet af metode 1–3. Den er især relevant for sundhedsydelser, persontransport, momsfri undervisning, visse kulturelle ydelser, bedemandsvirksomheder og visse sports- eller træningsaktiviteter.
Hvis virksomheden allerede er registreret for lønsumsafgift, kan den gældende metode kontrolleres på registreringsbeviset.
For de fleste SMV’er inden for professionelle serviceydelser er metode 4 den metode, der kræver størst opmærksomhed.
Sådan fungerer metode 4
Den aktuelle sats for metode 4 er 4,12 %.
Beregningen afhænger af, om virksomheden har ansatte.
Hvis virksomheden ikke har ansatte, består afgiftsgrundlaget af virksomhedens skattemæssige overskud eller underskud med de særlige reguleringer, som reglerne kræver.
Hvis virksomheden har ansatte, består det årlige afgiftsgrundlag af lønsummen plus eller minus det regulerede skattemæssige overskud eller underskud.
Et forenklet eksempel:
En virksomhed under metode 4 har en relevant lønsum på 500.000 kr. og et reguleret skattemæssigt overskud på 300.000 kr. Det årlige afgiftsgrundlag er derfor 800.000 kr. Ved en sats på 4,12 % bliver den årlige lønsumsafgift 32.960 kr.
Dette er kun et forenklet eksempel. Det skattemæssige resultat, der anvendes ved metode 4, kan kræve reguleringer. Desuden kan blandede aktiviteter kræve en fordeling, før afgiftsgrundlaget beregnes.
Ansatte ændrer indberetningsforløbet
Virksomheder under metode 4 med ansatte indberetter normalt foreløbig lønsumsafgift hvert kvartal på baggrund af lønsummen.
Efter indkomstårets afslutning indsender de også en årsangivelse. Den årlige beregning omfatter både årets samlede lønsum og det skattemæssige resultat. De foreløbige kvartalsvise beløb modregnes derefter i den endelige årlige afgift.
Virksomheder uden ansatte indberetter som udgangspunkt metode 4 årligt i stedet for kvartalsvist.
Årsangivelsen bør derfor ikke behandles som endnu en lønindberetning. Den er en afstemning mellem de foreløbige lønbaserede indberetninger og det endelige afgiftsgrundlag efter metode 4.
For virksomheder med kalenderåret 2025 som afgiftsperiode viser Skattestyrelsens aktuelle fristtabel 17. august 2026 som frist for årsindberetning og betaling. Det gælder både personligt ejede virksomheder og selskaber som ApS’er med indkomstår fra 1. januar til 31. december 2025.
Fristen er aktuel, men den underliggende problemstilling er varig. Før indberetning bør årsangivelsen afstemmes med virksomhedens registrering, løngrundlag, skattemæssige resultat og eventuelle blandede aktiviteter.
Momsfritaget betyder ikke, at alle aktiviteter er omfattet af lønsumsafgift
Den modsatte fejl forekommer også.
En virksomhed kan have indtægter, der er fritaget for moms, men som samtidig ligger uden for reglerne om lønsumsafgift.
Klassifikationen skal derfor foretages aktivitet for aktivitet i stedet for at anvende én regel på hele virksomheden.
Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver de momsfrie aktiviteter, der er omfattet af lønsumsafgift. Den anerkender samtidig særskilt aktiviteter, der er fritaget for både moms og lønsumsafgift.
For en virksomhed med flere indtægtskilder kan denne forskel hurtigt få praktisk betydning.
En psykolog kan for eksempel levere psykologisk behandling, der opfylder betingelserne for momsfritagelse, og samtidig sælge bøger eller andre varer med moms. En behandler kan på samme måde levere momsfri behandling og samtidig sælge kosttilskud.
Den samme virksomhed kan også kombinere en aktivitet omfattet af lønsumsafgift med en anden momsfri aktivitet, som ikke i sig selv udløser lønsumsafgift.
Disse situationer kræver, at bogføringen kan adskille aktiviteterne.
Blandede aktiviteter kræver en forsvarlig fordeling
Skattestyrelsen omtaler virksomheder med både momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter som virksomheder med blandede aktiviteter.
Virksomheden betaler kun lønsumsafgift af de aktiviteter, der faktisk er omfattet af afgiften.
Derfor kan regnskabet skulle fordele lønsum, overskud eller underskud og andre relevante beløb mellem forskellige aktiviteter.
Hvis en medarbejder for eksempel bruger fire dage om ugen på momsfri behandling og én dag på momspligtigt varesalg, kan medarbejderens lønsum skulle fordeles mellem de to aktiviteter.
Princippet bliver endnu vigtigere, når medarbejdere arbejder på tværs af flere afdelinger. Det gælder også, når ledelsestid understøtter forskellige indtægtskilder, eller når virksomheden har både momsfrie og momspligtige ydelser under samme CVR-nummer.
Et praktisk bogføringssetup bør derfor gøre det muligt at identificere:
- indtægter fra momspligtige aktiviteter;
- indtægter fra momsfrie aktiviteter, der er omfattet af lønsumsafgift;
- aktiviteter, der er fritaget for både moms og lønsumsafgift;
- lønsum, der direkte vedrører den enkelte aktivitet;
- fælles lønsum eller øvrige omkostninger, der kræver en rimelig fordeling;
- det overskud eller underskud, der kan henføres til den relevante aktivitet under metode 4.
Hvis bogføringen ikke adskiller disse områder løbende, kan den årlige beregning af lønsumsafgift ende som en omfattende rekonstruktion.
Sundhedsvirksomheder bør først kontrollere momsfritagelsen
Sundhed er et af de områder, hvor sondringen ofte har størst betydning.
Skattestyrelsen nævner blandt andet læger, fysioterapeuter, psykologer og visse alternative behandlere som virksomheder, der kan være omfattet af metode 4.
Men ikke enhver behandling, der leveres af en sundheds- eller wellnessvirksomhed, er automatisk momsfritaget.
Skattestyrelsen skelner mellem behandling og forebyggelse af konkrete sygdomme og ydelser som generelt velvære, skønhedspleje, personlig udvikling, coaching og visse andre ikke-medicinske ydelser.
For alternative behandlere er en faglig registrering i sig selv heller ikke automatisk dokumentation for momsfritagelse. Skattestyrelsen kan blandt andet kræve dokumentation for, hvem der er behandlet, hvilken sygdom eller tilstand behandlingen vedrører, og hvilken behandling der er udført.
Det giver en compliancevurdering i to trin:
Først skal virksomheden afgøre, om ydelsen faktisk opfylder betingelserne for momsfritagelse.
Derefter skal den afgøre, om den momsfrie aktivitet er omfattet af lønsumsafgift, og hvilken beregningsmetode der gælder.
En fejl i første trin kan derfor påvirke både moms og lønsumsafgift.
Typiske fejl med lønsumsafgift
De mest almindelige problemer er typisk ikke kompliceret skatteplanlægning. De er klassifikations- og bogføringsfejl.
1. At antage, at momsfritagelse betyder ingen indirekte afgift
Virksomheden klassificerer en ydelse korrekt som momsfri, men undersøger aldrig, om aktiviteten udløser pligt til lønsumsafgift.
2. At behandle 80.000 kr. som en omsætningsgrænse
Registreringsgrænsen vedrører afgiftsgrundlaget, ikke den almindelige salgsomsætning.
3. At bruge den forkerte beregningsmetode
Metoden bestemmes af aktiviteten og organisationsformen. Virksomheden bør kontrollere registreringsbeviset i stedet for at kopiere en anden virksomheds beregning.
4. At glemme den årlige afstemning under metode 4
Den kvartalsvise indberetning for virksomheder med ansatte er foreløbig. Årsangivelsen tilføjer resultatkomponenten og afstemmer årets samlede forpligtelse.
5. At blande momspligtige og momsfrie aktiviteter i samme regnskabspulje
Uden en tydelig opdeling kan det være vanskeligt at fordele lønsum og resultat korrekt ved årets afslutning.
6. At antage, at alle sundheds- og wellnessydelser er momsfrie
Nogle ydelser er i stedet omfattet af almindelig moms. Ydelsens konkrete karakter og formål er afgørende.
7. At overse ændringer i virksomheden
Den første medarbejder, nyt varesalg, en ny ydelse eller en ændret forretningsmodel kan ændre både beregning og indberetning, selv om CVR-nummeret er det samme.
Praktisk tjekliste
Hvis din virksomhed leverer momsfrie ydelser, bør I gennemgå følgende:
- Hvilke konkrete ydelser er momsfrie, og hvorfor?
- Er nogen af disse aktiviteter også fritaget for lønsumsafgift?
- Er virksomheden registreret for lønsumsafgift?
- Hvilken metode fremgår af registreringsbeviset?
- Er grænsen på 80.000 kr. i afgiftsgrundlag overskredet eller forventet overskredet?
- Har virksomheden ansatte?
- Hvis metode 4 gælder, skal virksomheden så indsende foreløbige kvartalsvise indberetninger?
- Adskiller bogføringen momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter?
- Kan lønsummen fordeles mellem aktiviteter, når det er nødvendigt?
- Er det regulerede skattemæssige overskud eller underskud klar til den årlige beregning efter metode 4?
- Er de foreløbige betalinger afstemt med den endelige årlige afgift?
- Har nye ydelser eller ændringer i forretningsmodellen ændret moms- eller lønsumsafgiftsbehandlingen?
For virksomheder med kalenderåret 2025 som årlig periode under metode 4 er 17. august 2026 desuden en aktuel dato, der bør kontrolleres mod virksomhedens registrering og indberetningsstatus.
Ofte stillede spørgsmål
Lønsumsafgift er en dansk afgift, der gælder for visse virksomheder med aktiviteter, som helt eller delvist er fritaget for moms. Den konkrete beregning afhænger af virksomhedens aktivitet, organisationsform og beregningsmetode.
Nej. Grænsen vedrører virksomhedens afgiftsgrundlag for lønsumsafgift over en periode på 12 måneder. Afgiftsgrundlaget er ikke det samme som virksomhedens omsætning.
Den aktuelle sats for metode 4 er 4,12 %. For virksomheder med ansatte består det årlige afgiftsgrundlag som udgangspunkt af lønsummen plus eller minus det regulerede skattemæssige resultat.
Virksomheden betaler kun lønsumsafgift af de aktiviteter, der er omfattet af afgiften. Derfor kan lønsum, resultat og andre relevante beløb skulle fordeles mellem momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.
Nej. Nogle momsfrie aktiviteter er omfattet af lønsumsafgift, mens andre er fritaget for begge dele. Den konkrete aktivitet skal derfor klassificeres, før virksomheden kan afgøre, om lønsumsafgift gælder.
Vil du tjekke, om din momsfrie virksomhed er sat korrekt op?
Lønsumsafgift bliver ofte vanskelig, når momsklassifikation, løn og bogføring vurderes hver for sig. Andreas Regnskab hjælper danske virksomheder med at gennemgå klassifikationen af aktiviteter, opdelingen af relevante indtægter og løn samt grundlaget for korrekt indberetning.
Relaterede artikler hos Andreas Regnskab
Kilder og videre læsning
- Skattestyrelsen – introduktion til lønsumsafgift
- Skattestyrelsen – beregning af lønsumsafgift
- Skattestyrelsen – metode 4
- Skattestyrelsen – metode 4 med ansatte
- Skattestyrelsen – metode 4 uden ansatte
- Skattestyrelsen – blandede aktiviteter
- Skattestyrelsen – frister for lønsumsafgift
- Skattestyrelsen – behandlere og sundhedspersoner
- Den juridiske vejledning – beregning efter metode 4
- Lønsumsafgiftsloven
Denne artikel giver generel information om dansk lønsumsafgift baseret på de regler og den officielle vejledning, der var tilgængelig på tidspunktet for researchen. Momsfritagelse og behandling af lønsumsafgift afhænger af den konkrete aktivitet og virksomhedens setup. Artiklen bør ikke betragtes som juridisk eller skattemæssig rådgivning for en konkret virksomhed.